• Opdateret 10/08/2017 kl. 12:45

Løkke skruer op for deltagelse i Copenhagen Pride Week

Alle skal behandles med respekt, uanset hvem man elsker, siger Løkke før Copenhagen Pride Week.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil i år gøre mere ud af kampen for homoseksuelles rettigheder under Copenhagen Pride Week.

Løkke vil åbne Marienborg og Statsministeriet for arrangementer i forbindelse med Pride-ugen for at vise, at regeringen aktivt støtter homoseksuelle og transseksuelles ret til at leve, som de vil.

Det første arrangement holdes mandag 14. august klokken 17.00. Her tager statsministeren forskud på Pride-ugen ved at invitere danskerne med på en fælles løbetur fra Marienborg under overskriften "Run with Pride".

- Med løbeturen kan vi i fællesskab vise, at alle skal behandles med respekt, uanset hvem man elsker, og hvordan man lever sit liv.

- Det handler om den grundlæggende frihed til at være, den man er. Jeg håber, at mange vil snøre løbeskoene og bakke op om budskabet, siger Lars Løkke Rasmussen forud for arrangementet.

Løbeturen går rundt om Lyngby Sø og er på cirka fem kilometer. Alle kan møde op på Marienborg i Lyngby og deltage.

Det andet arrangement i Prideugen foregår i Statsministeriet, hvor statsministeren og ligestillingsministeren torsdag 17. august er værter ved en reception.

Her er repræsentanter fra LBGTI-miljøet, politikere og organisationsfolk inviteret.

Forkortelsen LGBTI dækker over homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle.

- Sammen med ligestillingsministeren glæder jeg mig til at møde og tale med repræsentanter, der kæmper for lige muligheder for alle.

- Vi skal gøre vores for at sætte fokus på, hvordan vi kan fremme LGBTI-personers rettigheder, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministerens initiativ er nyskabelse - og den er meget velkommen, lyder det fra forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen.

- Tidligere har vi set, at statsministre er gået med i Priden. Men at man nu også holder officielle arrangementer i forbindelse med Copenhagen Pride er en positiv udvikling, siger Lars Andersen.

Den britiske premierminister Theresa May og den norske statsminister Erna Solberg har ifølge Lars Henriksen holdt lignende officielle arrangementer.

- Jeg håber, at regeringen vil følge dette op med at lancere lovgivningsinitiativer på LBGT-området, siger Lars Henriksen og tilføjer:

- Vi har længe ønsket forandringer af behandlingen af transpersoner i det danske sundhedsvæsen. Og vi kunne generelt godt tænke os, at der kommer en gennemgang af dansk lovgivning for at se, hvor den er uhensigtsmæssig i forhold til personer, der ikke lever i et heteroseksuelt forhold, siger Lars Andersen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.