Kvinder kom i problemer på stranden: Blev reddet af helikopter, redningsbåd og paddleboard
Begge kvinder var kolde og chokerede, men ellers ok.
En 43-årig kvinde fra Sjælland kom onsdag ved 13-tiden i problemer i vandet ud fra Dueodde på Bornholm.
Hun blev taget af strømmen, og et 13-årigt familiemedlem forsøgte at hjælpe hende, men kom selv i problemer i vandet. Det skriver Bornholms Politi i sin døgnrapport.
Politiet kom med redningsbåd og helikopter, og den 43-årige kvinde blev reddet af Nexø Redning.
Samtidig blev det yngre familiemedlem hjulpet tilbage på stranden af to personer på et paddleboard.
Begge kvinder var kolde og chokerede, men ellers ok.