Festivalgæster presser mobilnettet: Ældre oplever ventetid på nødopkald
Hjemmeplejen i Skanderborg har midlertidigt ændret dets procedurer.
I forbindelse med at festivalen Smukfest i disse dage finder sted i Skanderborg, har hjemmeplejen i byen kunne konstatere, at ældre borgere i nogle tilfælde kan opleve ventetid, når de fortager nødopkald, skriver TV 2 Østjylland.
Samtidig har det også været svært for plejepersonalet at ringe retur til de ældre borgere.
Festivalen trækker omkring 50.000 personer til byen, hvilket har været med til at lægge et ekstra pres på mobilnettet i Skanderborg midtby.
Derfor har kommunen nu valgt at ændre hjemmeplejens procedurer midlertidigt.
»Så nu kører vi ud og tjekker, om alt er ok hos de borgeren, vi ikke kan ringe op,« lyder det fra Lene Mortensen, der er plejedistrikschef i Skanderborg Kommune, i en pressemeddelelse.
Kommunen har været i kontakt med TDC, som i forvejen har opsat ekstra mobilmaster i forbindelse med festivalen. Hjemmeplejen fortsætter dog med at følge den midlertidige procedure, indtil problemet er løst, oplyses det.