Beboere i bandeområder ser frem til at få politiet tæt på

Det er et dejligt tiltag med en mobil politistation på Nørrebro, mener næstformand for Bispebjerg Lokaludvalg.

Artiklens øverste billede
Politi undersøger muligt skyderi i Mjølnerparken på Nørrebro. Bandekonflikten huserer især på Nørrebro og i bydelen Nordvest. Inden bandekonflikten brød ud, blev politidirektør advaret om, at borgerne var utrygge i Nordvest på grund af stofsalg nær en folkeskole. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Torsdag åbner der en mobil politistation på Nørrebro i København som led i den verserende bandekonflikt i hovedstaden.

Det vækker glæde hos Rasmus Jensen, næstformand i Bispebjerg Lokaludvalg. Netop synligt politi er vigtigt, for at beboere i lokalområdet kan føle sig sikre, mener han.

- Det er et dejligt tiltag i den helt konkrete situation lige nu. Det skaber tryghed for de lokale borgere, siger han.

Næstformanden fokuserer på at få genskabt trygheden i området:

- Så man tør lade sine børn gå til legeaftaler, gå ned og handle, så der er en hverdag for borgerne i området. Og det tror vi på, at mere synligt politi kan hjælpe med.

- Det løser ikke problemet. Men det afhjælper folks hverdag og utryghed i hverdagen, siger han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) annoncerede onsdag eftermiddag den mobile politistation. Den skal bemandes af lokale betjente.

Der vil ifølge TV2 være seks betjente på arbejde ad gangen på politistationen, der ikke vil være døgnbemandet.

Siden midten af juni har der været 18 banderelaterede skyderier i København. Bispebjerg Lokaludvalg har haft flere møder omkring det.

Rasmus Jensen fortæller, at udvalget har fokus på, hvad der kan gøres på længere sigt.

- Hvilke informationer kan vi give borgerne for, at de kan føle sig trygge og sikre på, at der er nogen, der tager hånd om situationen. Og hvilke tiltag kan kommunen støtte op om for at løse problemet på lang sigt.

Frank Jensen (S), overborgmester i København, opfordrede i sidste uge til at indsætte mobile politistationer i hovedstaden.

I et interview med Jyllands-Postens torsdagsudgave kvitterer han for, at de nu kommer med en melding om, at politiet burde have været hurtigere på banen.

- Jeg er ikke ude på at kritisere politiet. Det drejer sig om at løse konflikten her og nu, og at vi alle står sammen om at få banderne ud af København.

- Men det er klart, at jeg gerne havde set, at der var blevet reageret hurtigere, siger han til avisen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.