To af fire eftersøgte i drabssag fra Aalborg er anholdt

To mænd, der var eftersøgt for drab, er blevet anholdt. Politiet leder efter to andre mænd på 25 og 32 år.

Artiklens øverste billede
Mændene var klar over, at de var efterlyst. Det fik tirsdag eftermiddag den ene - en 27-årig mand - til at møde op hos politiet sammen med sin advokat. Foto: Stine Bidstrup

To af de fire mænd, der var efterlyst i forbindelse med et knivdrab i Aalborg i weekenden, er blevet anholdt.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mændene var klar over, at de var efterlyst. Det fik tirsdag eftermiddag den ene - en 27-årig mand - til at møde op hos politiet sammen med sin advokat.

Den anden, der er 25 år, blev anholdt, da han sad i en bil, som blev standset af politiet i en rutinekontrol.

Drabet lørdag aften skete i forbindelse med et færdselsuheld i krydset mellem Østre Allé og Langelandsgade i Aalborg-bydelen Vejgaard.

I færdselsuheldet var tre biler involveret, og det kom til et voldsomt slagsmål, hvor der både blev brugt køller og knive.

En 27-årig mand flygtede fra den ene bil ned ad Langelandsgade. Her blev han indhentet og overfaldet af tre mænd, der blandt andet stak ham flere gange med kniv, hvorefter de forsvandt i forskellige retninger.

Offeret blev bragt til sygehuset, men hans liv stod ikke til at redde.

Politiet rettede hurtigt opmærksomheden mod fire mænd, som man mistænker i forbindelse med drabet.

Siden har man foretaget en intens eftersøgning efter dem, blandt andet på deres bopæle og på andre mulige opholdssteder.

Desuden har politiet opsøgt de steder, hvor de eftersøgte færdes og fortalt, at man leder efter dem.

I forbindelse med drabet leder politiet stadig efter to mænd på 25 og 32 år. Vicepolitiinspektør Frank Olsen opfordrer dem til omgående at melde sig selv til politiet.

- De er bekendt med, at vi eftersøger dem. Og vores næste oplagte efterforskningsskridt er at gå ud i offentligheden med deres navn og billede, fordi de er eftersøgt for alvorlig kriminalitet, udtaler han i pressemeddelelsen.

Onsdag klokken 12 vil de to anholdte blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg. Her vil anklageren bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.