Randers vil kvitte skoddene med humor og blikfang

Cigaretskodder flyder på danske gader. Det får Randers Kommune til at indføre skodhoteller og lommeaskebægere.

Smøger skal skoddes med humor, mener Randers Kommune. Her vil man gøre en ekstra indsats for at kvitte de mange cigaretter, der flyder i gadebilledet.

Ifølge Rune Asmussen, afdelingschef i Miljø og Teknik i Randers Kommune, skal man tage alternative metoder i brug, hvis skodproblemet i byen skal løses.

Derfor skal skodhoteller og små lommeaskebægere være med til at tømme Randers’ gader for cigaretskodder.

- Vores erfaring er, at det virker bedst at bruge humor i stedet for den løftede pegefinger, siger han.

Randers Kommune åbner op for de fem skodhoteller tirsdag 8. august, hvor også to kiosker begynder at dele gratis lommeaskebægere ud.

De grønne skodhoteller, der er standere med fire askebægere, skal få borgerne til at tjekke skoddet ind på hotellet i stedet for at smide det på gaden.

Målet er ”en synlig forbedring”, og han vurderer, at det er realistisk, så længe hotellerne skiller sig ud.

- Der er faciliteter nok til at smide cigaretskoddene de rigtige steder, men det er som om, at folk ikke tænker over det. Det handler om at skabe blikfang og positiv opmærksomhed, siger han.

Cigaretskodder er den mest udbredte type affald i Danmark og blandt det affald, der generer folk mest.

Det viser en rapport om henkastet affald, som organisationen Hold Danmark Ren lavede i 2016 på baggrund af en analyse af 17 danske kommuner.

Det er andet år i træk, at Randers sætter ind over for problemet med cigaretskodder. I august 2016 blev der opsat cigaretlignende askebægere, der nu er indført permanent ved busterminalen i byen.

Selv om Rune Asmussen kalder sidste års indsats en stor succes, tror han ikke på, at skodhoteller vil blive en fast del af bybilledet.

- Tiltagene skal poppe op. Der skal ske noget nyt hele tiden, siger han.

Randers Kommune har det seneste år kæmpet mod skrald af forskellige art med standere, rygerlunger og talende skraldespande. Ifølge Rune Asmussen vil der løbende komme nye kampagner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.