Partier: Støjberg skal lukke ugandiske homoaktivister ind

Tre ugandere har fået nej til at komme til Danmark og fortælle om vilkårene for homoseksuelle i hjemlandet.

Artiklens øverste billede
LGBT Danmark har inviteret tre homoseksuelle aktivister fra Uganda til Copenhagen Pride 15. til 20. august for at fortælle om livet som homoseksuel i Uganda. Foto: Line Ørnes Søndergaard

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bør gå ind i sagen om tre LGBT-aktivister fra Uganda, der er blevet nægtet indrejse til Danmark i forbindelse med Copenhagen Pride.

Det mener både De Radikale og Enhedslisten.

- Det er vigtigt, fordi der er lande rundt omkring i verden, herunder Uganda, der ikke anerkender, at homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner har de samme rettigheder som alle andre, siger De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Supplerende politisk ordfører for Enhedslisten Nikolaj Villumsen supplerer.

- Det er en helt grotesk form for diskrimination at afvise visum til de tre aktivister, fordi de blandt andet ikke kan blive gift.

- Det er jo ingen hemmelighed, at både homoseksualitet og ikke mindst homoseksuelle ægteskaber er fuldstændig forbudt i Uganda. Dermed er det et krav, som er helt umuligt for dem at leve op til.

- Jeg vil selvfølgelig rejse det over for udlændingeministeren. Hvis det er normal praksis, er det diskrimination, tilføjer han.

Det er organisationen LGBT Danmark, der har inviteret tre homoseksuelle aktivister fra Uganda til Copenhagen Pride 15. til 20. august for at fortælle om livet som homoseksuel i Uganda.

Men den norske ambassade i Uganda, der også behandler visumansøgninger for Danmark, vurderer, at aktivisterne ville blive i Danmark efter Copenhagen Pride.

Derfor har de fået et nej til visum, skriver Politiken fredag.

De tre personer fra Uganda arbejder ifølge avisen på et danskstøttet projekt for homoseksuelle.

De danske myndigheder bør selv vurdere sagen, mener De Radikale.

- Jeg kan forstå, at det ikke er meget grundigt, at aktivisterne er blevet vurderet. De er inviteret herop som gæster i den meget store begivenhed, som Priden er, siger Sofie Carsten Nielsen.

De tre afslag, som Politiken har set, bygger på, at de tre aktivister er unge, ugifte og ikke ejer jord.

Men aktivisterne er aldrig blevet spurgt, om de ejer jord, siger LGBT Danmark til avisen. Organisationen fortæller, at to af aktivisterne rent faktisk er jordejere.

- Og derudover kan man ikke blive gift som homoseksuel i Uganda, siger Susanne Branner Jespersen, der er projektleder i LGBT Danmark, til Politiken.

- Så det er et afslag på baggrund af en status, de aldrig nogensinde vil kunne opnå. Det er jo en diskriminerende praksis i sig selv.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.