EU-anbefaling: Udnyt IS-mødres frygt for at miste børnene

Overvej samarbejde om reintegration som vilkår for at bevare forældremyndigheden for hjemvendte fra Syrien, står der i en ny EU-manual. Institut for Menneskerettigheder er skeptisk.

Artiklens øverste billede
Belgiske Laura Passon har skrevet en bog om sine ni måneder i IS' kalifat. Hun havde et barn med til Syrien og vendte gravid hjem. Hun mistede myndigheden over begge børn. Arkivfoto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Når mødre og deres børn vender tilbage til Europa efter ophold i konfliktzonen i Syrien og Irak, tager de ofte en dyb frygt for at miste børnene med sig. Sådan skriver Radicalisation Awareness Network (RAN) under EU-kommissionen i en ny manual til håndteringen af hjemvendte fremmedkrigere, som har forladt Europa for f.eks. at tilslutte sig terrorgruppen Islamisk Stat (IS).

Kvindernes reintegration »er stærkt afhængig« af den frygt, tilføjer RAN – »derfor, overvej samarbejde om reintegration som et vilkår for forældremyndighed«, står der i den nye EU-manual.

Anbefalingen følger, efter at mere end 550 kvinder fra hele Europa er udrejst til konflikten, og mange nu vender hjem igen. Flere steder i Europa bliver forældremyndigheden brugt aktivt over for mødre, forklarer Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm og medforfatter til manualen.

»Måske ikke i Skandinavien, men i hvert fald i Belgien og Holland,« siger han.

Vurderer man, at der er en trussel mod barnets tarv, skal man skride ind. Det er bare noget andet, hvis det er et gennemgående princip, man kan true med. Det synes vi næsten er uetisk.

Carolina Magdalene Maier (AL), retsordfører

I fjor fortalte belgiske Laura Passoni i en bog om sine ni måneder i IS’ kalifat, hvor hun rejste til sammen med sin fireårige søn og vendte hjem fra gravid. Hun blev ikke fængslet efter hjemkomsten, men mistede myndigheden over begge sine børn. Mindst en kvinde, som Jyllands-Posten har kendskab til, er vendt gravid hjem til Danmark fra Syrien. Hun beholdt sit barn.

Drastisk eller nødvendigt?

I Institut for Menneskerettigheder stiller direktør Jonas Christoffersen sig »lidt skeptisk« over for RAN’s anbefaling om at gøre samarbejde til et vilkår for forældremyndighed, »da afgørelser om forældremyndighed ikke kan gøres betingede af overholdelse af konkrete vilkår«.

Alternativets retsordfører kalder anbefalingen »drastisk«.

»Vurderer man, at der er en trussel mod barnets tarv, skal man skride ind. Det er bare noget andet, hvis det er et gennemgående princip, man kan true med. Det synes vi næsten er uetisk,« siger retsordfører Carolina Magdalene Maier.

Retsordfører Trine Bramsen (S) ser imidlertid intet problem.

»Tror vi på barnets tarv, hvis en mor ikke ønsker at forlade så ekstreme grupperinger? Det tror jeg ikke på. Derfor synes jeg, at det er rimeligt at gøre,« siger hun.

Dansk Folkeparti mener, at alle børn af hjemvendte pr. automatik skal fjernes for at »sende et klart signal« og undgå radikalisering i familien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen