Verdens største atomubåd vender tilbage i dansk farvand

Den russiske atomubåd "Dmitrij Donskoj" ventes at sejle gennem Storebælt torsdag aften.

Artiklens øverste billede
Foto: Nanna Navntoft

Torsdag og fredag bliver der igen mulighed for se verdens største atomubåd fra flere danske kyster.

Den russiske atomubåd "Dmitrij Donskoj", som for to uger siden for første gang nogensinde sejlede gennem dansk farvand, er natten til torsdag på vej tilbage gennem Østersøen.

Det oplyser Forsvarets Operationscenter,

- Ubåden befinder sig syd for Bornholm, oplyser vagtholdsleder Jesper Storhøj Sørensen kort efter midnat.

Den 172 meter lange ubåd er ledsaget af en slæbebåd og en destroyer fra den russiske flåde. De sejler med en hastighed på 10-12 knob.

- Vi forventer, at ubåden passerer Storebæltsbroen ved 20-tiden torsdag aften, siger han.

Gruppen bliver eskorteret hele vejen gennem det indre danske farvand af et søværnets patruljeskibe.

Da "Dmitrij Donskoj" og to følgeskibe 21. juli sejlede under Storebæltsbroen på vej mod Sankt Petersborg for at deltage i et jubilæum for den russiske flåde, fulgte hundredvis af interesserede med fra kysterne eller fra fritidsbåde.

Ubåden sejlede på havoverfladen og blev budt velkommen af en eskorte fra det danske søværn, som havde inviteret Ritzaus udsendte med.

- Er du sindssyg mand, udbrød et besætningsmedlem, da den sorte båd og dens følgeskib i form af en slagkrydser kom i syne i det fjerne.

Fredag ved middagstid forventes ubåden at komme ind i Nordsøen og forlade dansk farvand. Derefter ventes den at fortsætte op langs Norges vestkyst.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.