Datatilsynet dumpede Justitsministeriets forslag til sletning af fingeraftryk – og det giver stadig hovedbrud

Folketingets beslutning fra 2010 om, at fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte, skal slettes efter ti år efterleves stadig ikke.

Artiklens øverste billede
Politiet opbevarer på ottende år ulovligt fingeraftryk fra sigtede, ikke dømte, som er mere end ti år gamle. Arkivfoto: Holger Bundgaard

Når politiet ligger inde med fingeraftryk, som kan være med til at opklare forbrydelser, så er det ærgerligt, at Folketinget har bestemt, at nogle af fingeraftrykkene skal slettes på grund af alder.

Det er baggrunden for, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nu forsøger at få stoppet sletning af visse fingeraftryk – aftryk fra sigtede, men ikke dømte personer. De skal ifølge reglerne slettes efter 10 år, fra at en person bliver frifundet, får en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald uden vilkår.

Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at det endnu ikke er lykkedes at få den tekniske løsning på plads, der skal sikre en valid automatiseret sletning af fingeraftryk

Søren Pape Poulsen, justitsminister (K)

Det besluttede Folketinget i foråret 2010. Men i dag – mere end syv år senere – har politiet stadig ikke slettet oplysningerne, kunne DR fortælle søndag. De opbevares derfor stadig i strid med loven, der blev vedtaget som følge af en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en britisk sag. Loven gjaldt sletning fra dna-registeret, men det blev samtidig besluttet administrativt at indføre tilsvarende regler for sletning af fingeraftryk.

»Ikke tilfredsstillende«

Om Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti får held med deres forehavende, er dog tvivlsomt, eftersom Folketinget tilbage i 2013 afviste et DF-forslag om ikke at slette de nævnte fingeraftryk. DF ville køre videre efter de gamle regler og bevare alle fingeraftrykkene i registeret.

»Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at det endnu ikke er lykkedes at få den tekniske løsning på plads, der skal sikre en valid automatiseret sletning af fingeraftryk,« skrev justitsminister Søren Pape Poulsen (K) så sent som den 7. marts i år i et svar til DF’s retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

Han tilføjede, at Justitsministeriet havde indkaldt Rigspolitiet til drøftelser »om mulige løsningsmodeller og tidshorisonten herfor med henblik på at sikre, at der sker fremdrift i sagen«.

Når sletningerne ikke er sket, skyldes det ifølge ministeren, at arbejdet med at få de administrative regler og it-løsningerne på plads har »vist sig at være mere udfordrende end forventet«.

Politiet kan først slette oplysningerne, når det har modtaget en bekendtgørelse fra Justitsministeriet. Et udkast til en sådan sendte ministeriet i høring til relevante myndigheder og organisationer i 2013.

Men bekendtgørelsen blev aldrig til noget, fordi Datatilsynet dumpede den bl.a. på grund af en overgangsbestemmelse. Det fremgår af et svar fra daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) til SF’s retsordfører Karina Lorentzen den 25. februar 2015.

Overgangsordningen var ifølge Datatilsynet i strid med en regel i persondataloven om, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt og proportionalt.

Datatilsynet fastslog derfor, at det ville være i strid med loven fortsat at opbevare fingeraftryk fra ikke-dømte personer, som var optaget før den 1. januar 2004, eller – som ministeriet ønskede – at overlade initiativet til sletning til den registrerede selv. Tilsynet bemærkede dog, at kravene i loven til sletning må fastlægges under hensyn til de praktiske muligheder.

Vanskeligt at sortere

Men, understregede tilsynet, det er den dataansvarlige – læs Justitsministeriet og Rigspolitiet – som er ansvarlig for, at oplysningerne ikke opbevares længere, end hvad der er nødvendigt og proportionalt. Og da tilsynet mente, at overgangsordningen på det punkt var ulovlig, henstillede det til, at der »udfoldes betydelige bestræbelser på at identificere og udskille oplysninger omfattet af de nye generelle sletteregler for ikke-dømte«.

»Det er ministeriets forventning, at der kan findes en brugbar løsning inden for kort tid.

Mette Frederiksen, daværende justitsminister (S), i skriftligt svar til Folketinget den 25. februar 2015

Da Folketinget tilbage i 2010 bestemte, at der skulle ske sletning af fingeraftryk af ikke-dømte efter ti år, blev det oplyst, at det er »særdeles vanskeligt« at udskille de fingeraftryk, der skal slettes, fra de aftryk, der skal bevares. Det ville ikke være muligt »generelt at identificere samtlige tidligere optagne fingeraftryk, som i givet fald skal slettes«. Hvis folk ville have deres fingeraftryk slettet, skulle de derfor anmode om det, hed det. Det er den ordning, Datatilsynet siden dumpede.

Fingeraftryksregisteret rummede i 2015 finger- og håndaftryk fra ca. 300.000 personer siden 1949. Af 240.000 aftryk kan politiet alene se, at de er fra før 2004. Man skal ind på de enkelte fingeraftryksblanketter for at se, hvornår aftrykkene er taget. Og, lød det i svaret fra Mette Frederiksen, for størstedelen af dem vil man ikke kunne se, om sigtelsen førte til en fældende afgørelse eller ej.

Mette Frederiksen skrev, at hun forventede en løsning »inden for kort tid«.

Det er nu to et halvt år siden, og den ulovlige registrering fortsætter.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen