Fortsæt til indhold
Indland

Anton har lavet sit eget ”street view” af forhindringerne langs den nordsjællandske kyst

Danmarks Naturfredningsforening oplever et stigende problem med grundejere, der bruger hegn ved stranden.

På trods af at Danmark er et lille land, så der alligevel 8750 kilometer strand at boltre sig på for os alle sammen, i princippet.

For selvom at kysten er for os alle, i hver fald hvis man læser naturbeskyttelsesloven, så er der mange steder langs stranden, hvor private grundejere har spærret af for offentlig adgang.

Et problem der næsten årligt er blevet et emne i pressen i løbet af sommeren, og i år er ingen undtagelse.

Danmarks Naturfredningsforening har senest over for TV2 fortalt, at man oplever et stigende problem med grundejere, der forsøger at inddrage stranden.

Udviklingschef i Headnet, Anton Stenor, har selv taget turen fra København og op langs den Nordsjællandske kyst, og lavet sin egen version af ”google street view”, der gør det muligt genopleve hans vanskelige tur.

»Det var lidt af en parkour-oplevelse, forstået på den måde, at det ikke bare er en hyggegåtur derudaf. Det er noget med at balancere på en masse sten og komme forbi en masse afspærringer ved gå langt ud i vandet. Der er bådbroer, hvor der er lavet stakitter på og en del hegn i både beton og træ. Den kombination kræver, at man er determineret på at komme forbi,« siger han.

Du kan se opleve Anton Stenors tur her.

»Jeg er meget interesseret i teknologi og natur, og efter emnet var bragt op i pressen, valgte jeg selv at tage turen for at se kysten med mine egne øjne,« siger han og fortsætter:

»Jeg synes, at det så slemt ud i forhold til antallet af hegn og andre forhindringer undervejs, men hvis jeg skal sige noget formildende, så var de grundejere, vi mødte langs ruten, meget venlige.«

Anton Stenor nåede under sin tur i 2015 til Humlebæk. Det var ellers meningen, at turen skulle fortsætte i år, men en skade har forhindret ham i at forsætte gåturen.

»Man skal være rimelig adræt, når man går ruten, så det må vente til benet er godt igen,« slutter Anton Stenor.