Jolle kæntret: Familie bjerget i redningsaktion
Lørdag eftermiddag kæntrede en båd ved Nyrup-bugten tæt på Nykøbing Sj.
Kl. 14.08 modtog politiet en anmeldelse om, at en båd med en familie var kæntret i Nyrup-bugten ved Nykøbing Sj. Båden var cirka en halv kilometer ude.
En helikopter, udrykningskøretøjer og politi ankom til stedet, hvor familien blev reddet i land i en redningsaktion.
Ifølge SN.dk meddeler politiet, at der var tale om en jolle, som kæntrede, da den skulle dreje. Hele familien havde redningsveste på, og ingen af dem er kommet noget til.