Olieudslip i Limfjorden: »Det har lagt sig som en meget tynd film på fjorden«

Beredskabet er i gang med at lægge opsugningsmateriale ud nær Nordjyllandsværket ved Vodskov.

Fyringsolie fra Nordjyllandsværket er tirsdag ved middagstid blevet blevet ført med strømmen ud i Limfjorden og har lagt sig som film på fjorden, skriver TV 2 Nord.

»Det ser ud af rigtig meget, men det er reelt kun 15-20 liter fyringsolie, der er løbet ud i fjorden, da Nordjyllandsværket skulle starte et anlæg op her til formiddag. Det har lagt sig som en meget tynd film på fjorden og kan tydeligt ses,« siger Anders Brosbøl, indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, til TV 2 Nord.

Indsatslederen påpeger, at olien er ganske ufarlig, og at beredskabet er i gang med at lægge opsugningsmateriale ud nær Nordjyllandsværket ved Vodskov. Man har desuden en slamsuger i gang på stedet.

Selve filmen på vandet kan man dog ikke gøre noget ved. Den vil ifølge indsatslederen fordampe af sig selv, når solen skinner på den.

Han forventer, at beredskabet vil være færdige med oprydningen i løbet af et par timer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen