Udenrigsministeriet søger nøglefigur til arbejde med strategisk misinformation

I et jobopslag til en nyoprettet stilling søger Udenrigsministeriet en nøglefigur til ministeriets styrkede indsats mod udefrakommende påvirkningskampagner i traditionelle og på sociale medier til sin kommunikationsenhed.

Den nye medarbejder skal bl.a. arbejde med »strategisk misinformation og hybride udfordringer« og skal gerne have kendskab til eller tale russisk, lyder det.

Allerede i december kunne Jyllands-Posten fortælle, at Danmark ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) står over for en ny trussel bestående af målrettede cyberangreb og manipulerede oplysninger fra Rusland og andre fremmede stater med det formål at opnå indflydelse i Danmark og påvirke den offentlige debat om vigtige samfundsspørgsmål.

Truslen omtales også i regeringens seneste udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, hvor russiske påvirkningskampagner rettet mod beslutningstagere og offentligheden i vestlige lande bliver kaldt en stigende udfordring, der kan true åbne demokratier og splitte det internationale samarbejde. Det er netop udmøntningen af denne strategi, der er anledning til, at man skal rekruttere et ekstra årsværk, oplyser Udenrigsministeriet, der – uden at sætte tal på – fortæller, at ministeriet allerede har medarbejdere, der beskæftiger sig med området.

Det danske statsapparat bekymrer sig med god grund, og det er helt rigtigt gjort, hvis man opruster for at være på forkant, siger cyberekspert hos Deloitte Kim Schlyter. Samme melding lyder fra it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS Security Group, som dog frygter, at Danmark undervurderer truslen udefra med sin indsats.

Et interessant mål

Både han og Kim Schlyter vurderer nemlig, at Danmark sagtens kan være et meget interessant mål for udenlandske grupper, der ønsker at plante misinformation i form af eksempelvis falske historier. Danmark er et lille land med en stor stemme, som på mange måder fungerer godt, og som mange derfor lader sig inspirere af, mener Peter Kruse.

»Man skal eksempelvis ikke undervurdere det kommende kommunalvalg. Der vil være mange, der har interesse i at påvirke det ved at miskreditere kandidater og sprede falsk information – ikke bare konkurrenterne internt. Der kan nemt være udefrakommende kræfter, som ved, at demokrati begynder i det regionale arbejde og på sigt påvirker det nationale valg, og som kan have interesse i at prøve at angribe samfundet indefra – hvor demokratiet begynder,« siger han.

Kim Schlyter fremhæver, at Danmark bl.a. med sin rolle i Arktis og EU-samarbejdet kan udgøre et interessant mål ved kommende større valg trods sin ringe størrelse. Han forklarer, at dygtige lejesvende bliver hyret ind i grupper til eksempelvis at sprede fake news, og det er næsten umuligt at spore, om de er statssponsorerede, selv om man i nogle tilfælde antager, at den russiske stat står bag nogle angreb.

»Vi har ikke set det så meget endnu (i Danmark, red), men det kan jo være, det kommer næste gang, vi har et større valg, særligt hvis der er to kandidater, der repræsenterer to yderpunkter, hvor nogen skulle have ønske om at favorisere den ene frem for den anden. Danmark har en stor international stemme i forhold til, vi er et lille land, og vi ligger geografisk godt placeret, så rent strategisk er det nok meget godt at have styr på danskerne,« siger han og fortsætter:

»Vi regner med, at det amerikanske valg var det store pejlemærke for, hvordan misinformation kan påvirke et valg. Der er ingen beviser, men det er det, vi regner med. Det er sket rigtig meget i Ukraine og andre østeuropæiske lande samt under valget i Frankrig, hvor det handlede om at favorisere en bestemt kandidat. Der er ikke rigtig beviser for, hvilken effekt det har på vælgerbefolkningen, men problemet er, at vi almindelige mennesker er mest interesserede i opsigtsvækkende historier. Det er det, vi klikker mest på, for de sande historier er jo nogle gange lidt kedelige,« siger han.

De opsigtsvækkende sager trives især på de sociale medier, siger Peter Kruse, som ikke mener, at danskerne er kildekritiske nok, når deres venner deler og kommenterer historier. Vi er generelt et folkefærd, der gerne opsøger de sociale medier for information, og det kan være farligt, mener han.

»Det er også derfor, man vil arbejde mere målrettet med at få stoppet de ting, der bliver delt, hvor folk får misinformation. Hele mediebilledet bliver systematisk påvirket af alle – ikke kun Rusland og USA, men også vores allierede. Det kommer fra mange kilder, og det er en meget stor opgave, man vil stå over for,« siger han.

Skulle man have lyst til at arbejde for Udenrigsministeriet, er der i øvrigt ansøgningsfrist den 4. august.