26-årig kvinde er forsvundet sporløst efter bytur i Esbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser kvinde, der sidst er set tidligt søndag morgen på værtshus i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en 26-årige kvinde, der er forsvundet efter en bytur i Esbjerg.

Hun er sidst set på værtshuset Troubadouren søndag morgen klokken 04.00.

- Kæresten fortæller, at de to kom væk fra hinanden på en bytyr, og han har ikke set hende siden, siger Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 26-årige kvinde var beruset, da hun forlod værtshuset, oplyser vagtchefen.

- Men kæresten fortæller, at hun altid plejer at komme hjem, siger Søren Strægaard.

Kvinden beskrives som 160 centimeter høj, almindelig af bygning og med langt, mørkt hår.

Hun har briller og bar en mørk jakke, en hvid cardigan, sort top, blå cowboybukser og hvide kondisko.

Alle, der har set den 26-årige kvinde eller har oplysninger i sagen, kan rette henvendelse til Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen