Han stemte imod Etisk Råds anbefaling om anonym nyredonation: Vi skal ikke være reservedelslager for hinanden
Man kan sagtens leve en tilværelse med en enkelt nyre, og derfor bør det være muligt at donere en nyre til et fremmed menneske, siger Etisk Råd. Et af rådets medlemmer, sognepræst Henrik Gade Jensen, er ikke enig.
Torsdag gik Det Etiske Råd ud og anbefalede, at danskerne i større omfang burde donere deres ene nyre anonymt.
Udtalelsen kom efter et stort flertal af rådets medlemmer stemte for (11 af 17 medlemmer). De 11 mener nemlig, at det fremover skal være muligt for myndige og beslutningshabile personer at donere en nyre anonymt.
I 2016 døde 20 mennesker, mens de stod på ventelisten til en nyre. Det Etiske Råd skønner, at det vil kunne redde fem mennesker årligt, hvis den anonyme praksis bliver udbredt.
Anonym nyredonation har ikke været ulovligt indtil nu. Det er bare ikke en udbredt praksis blandt landets læger at vælge en nyre blandt levende, anonyme donorer.
Tre rådsmedlemmer gik imod
Sognepræst Henrik Gade Jensen, der siden 2016 har været medlem af Det Etiske Råd, er et af de tre medlemmer, der ikke ville støtte denne udtalelse.
Hvad ligger til grund for, at du har valgt ikke at anbefale muligheden for donation af en nyre fra en anonym, levende donor?
»Et af hovedargumenterne for at foretage en donation fra en anonym, levende donor er, at man betragter det som en altruistisk (menneskekærlig og uselvisk, red.) handling. Det synes jeg ikke, man skal være positiv overfor. Jeg har ikke så meget respekt for menneskers motiver på den måde.«
»Folk har en selvbestemmelsesret, men den selvbestemmelsesret indbefatter ikke, at vi kan institutionalisere det offentlige sygehusvæsen, så det får mulighed for at forringe borgernes livskvalitet, hvilket man gør ved at foretage en nyredonation.«
Hvad er det, du frygter, der kan gå galt ved at foretage en nyredonation fra en anonym, levende donor?
»Det kræver, at man har en meget stor tillid til det offentlige system, der skal kunne habilitetsvurdere de mennesker, der gerne vil give en nyre. Det er sygehusvæsenet, der skal garantere anonymiteten.«
»Så er der også det motiv, at jeg ikke synes, vi skal have et samfund, hvor sygehusvæsenet forringer borgernes levevilkår og muligheder. Vi skal have et samfund, der bygger på, at borgerne har en vilje til at overleve og en vilje til at være raske. Vi skal ikke være reservedelslager for hinanden.«
Går ind for formodet samtykke
Men er det ikke vigtigere at redde mennesker ved anonym donation frem for at lade dem vente?
»Jeg synes, der bør være en større mulighed for almindelig nyredonation, som også bør kunne afhjælpe det problem. Det er også, hvordan man ser på det. Bare fordi man mangler en nyre, er det ikke ensbetydende med, at man har ret til det. Det er en gave fra andre mennesker.«
»Jeg går ind for formodet samtykke - altså i modsætning til informeret samtykke, kan lægerne godt vælge at donere fra en afdød eller hjernedød patient, hvis patienten ikke har sagt aktivt nej. Så kan man jo vælge at hjælpe folk på den måde.«
Hvad er den største forskel mellem anonym og ikke-anonym donation?
»Ved anonym donation ved du ikke, hvem der får din nyre, om den overhovedet bliver brugt, eller om den ender med at blive frastødt af kroppen. Det ved du ikke, fordi der er en tredjepart inde over: sygehuset. Selvfølgelig er det også via sygehuset, at du giver din ene nyre til dit barn, men der er der et direkte forhold mellem giver og modtager.«
Beskyt borgerens og borgerens organer
»Hvis du vælger at give din ene nyre til en fremmed, og dit barn eller nogen af dine pårørende mangler en nyre om fem år, så har du ikke en nyre at give af.«
»Det er selvfølgelig valgfrit, men der vil jeg gerne beskytte borgeren og borgerens organer, så borgeren kan vælge nyredonation til i fremtiden, hvis der er brug for det i den nærmeste familie.«
Hvilke problematikker ser du som de største, når vi taler om nyredonationer fra anonyme, levende donorer?
»Sygehusvæsenet skal redde og kurere liv. Det skal ikke være med til at skadeliggøre patienter bevidst. Det er et galt princip, at man gør det på den måde. Det er fint nok, at man gør det med blod, og at vi er bloddonorer på samme måde. Men der forringer man heller ikke donorens livsmuligheder.«
»Som udgangspunkt, mener jeg, det strider mod lægeløftet, fordi lægeløftet siger, at man ikke må forringe borgernes livsvilkår, og det er det, man gør ved en nyredonation fra en anonym, levende donor.«