Sigtet advokat har tidligere fået bøder af Advokatnævnet

Advokatrådet roser politiet for at rejse straffesag mod to advokater. Usædvanlig sag, siger formand.

Formanden for landets advokater hilser det velkomment, at politiet har indledt en efterforskning mod to forsvarsadvokater.

Reaktionen kommer, efter at Københavns Politi har sigtet de to for embedsmisbrug og for forsøg på bedrageri over for Retten på Frederiksberg.

Peter Fogh er formand for Advokatrådet, og han betegner sagen som meget usædvanlig.

- Advokatnævnet har tidligere slået fast, at det, de har gjort, er groft i strid med god advokatskik. Det er klart, at også Advokatrådet tager afstand fra den optræden. Det er godt, at politiet nu efterforsker sagen, så man kan få en afklaring af, om det også er i strid med straffeloven.

De to sigtede advokater er fra TVC Advokatfirma, som er et landets største, når det gælder straffesager.

- Vi har noteret os, at der er tale om to advokater fra det samme advokatkontor, som tidligere har uddelt merchandise til varetægtsfængslede klienter, og som vi i Advokatrådet har taget klart afstand fra, siger Peter Fogh.

Begge de sigtede advokater nægter sig skyldige.

Den ene er Erbil Kaya, der har været forsvarer i en række store straffesager. Han har møderet for Højesteret og er partner i TVC Advokatfirma. Han har beskæftiget sig med straffesager de seneste syv år.

Den anden er Mads Kramme, der de seneste fire år har været forsvarer. Inden da var han anklager i ti år.

Erbil Kaya har flere gange fået bøder af Advokatnævnet. Den seneste sanktion på 60.000 kroner skyldes, at han forsøgte at overtage en anden forsvarers klient.

- Jeg er chokeret over nævnets afgørelse, da den hviler på et faktuelt forkert grundlag, har han udtalt. Han har derfor indbragt sagen for retten for at få den omstødt.

I en anden sag opsøgte han en varetægtsfængslet mand i arresten, selv om han ikke var beskikket for ham. Dette udløste en bøde på 40.000 kroner.

I forbindelse med politiets aktuelle sigtelse har Erbil Kaya onsdag ingen kommentarer. Han henviser til en partner i firmaet, som Ritzau forgæves har forsøgt at kontakte.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.