Tabte sag om erstatning – men advokaten er tilfreds

Højesteret fratager erstatningen til en iransk mand på tålt ophold, der ellers for længe var underlagt opholdspligt i Center Sandholm.

Artiklens øverste billede
I alt 9 personer på tålt ophold – herunder Elias Sher, der her henter sine tre børn i daginstitution - har i år fået ophævet deres opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård. Selvom Højesteret onsdag afviste at give erstatning til en iraner, der i 2012 fik hævet sin opholdspligt, har de øvrige fortsat gode mulighed for at søge erstatning, vurderer advokat Christian Dahlager, der tabte erstatningssagen ved Højesteret. Arkivfoto: Carsten Snejbjerg

Normalt vil en advokat ikke være tilfreds med at tabe en sag, men det var faktisk tilfældet efter en dom ved Højesteret onsdag.

Her repræsenterede advokat Christian Dahlager en iransk mand, der siden 2007 havde været på såkaldt tålt ophold, fordi han efter afsoningen af en dom på halvandet års fængsel for narkorelateret kriminalitet ikke kunne sendes ud af landet på grund af risiko for forfølgelse i hjemlandet.

I 2012 afgjorde Højesteret, at det var en krænkelse af mandens menneskerettigheder, at han fortsat var underlagt pligt til at bo og opholde sig på Center Sandholm nord for København.

I både by- og landsretten blev han tilkendt en erstatning på 15.000 kr., men onsdag afgjorde Højesteret, at han alligevel ikke skulle have en godtgørelse. Den oprindelige dom, der hævede opholdspligten, var tilstrækkelig oprejsning, lød det.

Praksis i Strasbourg

Christian Dahlager hæftede sig imidlertid efterfølgende ved, at Højesteret samtidig fastslog, at myndighederne har et erstatningsansvar ved krænkelse af menneskerettighederne og skal udbetale erstatning, hvis Menneskerettighedsdomstolens praksis tilsiger det.

Det var imidlertid efter en konkret vurdering ikke tilfældet i denne sag.

»Jeg er overordentlig tilfreds med dommen, selvom jeg selvfølgelig er ked af, at min klient ikke også fik en godtgørelse,« siger han.

Kammeradvokaten argumenterede på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet for, at der skal kunne påvises fejl eller forsømmelser, hvis en dansk myndighed skal dømmes til at udbetale en erstatning.

Men det er altså ifølge de otte dommere i Højesteret nok, hvis der er sket en krænkelse, og hvis praksis ved domstolen i Strasbourg taler for en erstatning.

Det vil fremover gøre det lettere at få erstatning i menneskeretssager, mener Christian Dahlager. Han peger på, at flere landsretsdomme er gået i denne retning. Senest blev Slagelse Kommune dømt til at betale erstatning til tre søstre, der var udsat for misbrug i en plejefamilie.

»Nu får vi cementeret disse domme i denne højesteretsdom. Jeg tror, at dette vil få en betydning for den måde, som offentlige myndigheder agerer på. De skal tænke sig mere om, for nu koster det at begå fejl,« siger advokaten.

Christoffer Badse, monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder, er enig i, at dommen er principiel. Han pointerer, at det ofte er vanskeligt at bevise, at der er handlet med forsæt eller forsømmelighed.

»Men det må være slut med at bruge det argument nu. Hvis der er sket en skade, og hvis praksis ved Menneskerettighedsdomstolen tilsiger det, så skal der udbetales erstatning, også selvom personen ikke har lidt et økonomisk tab,« siger han.

Rejser nyt erstatningskrav

Christian Dahlager er advokat for endnu en person på tålt ophold, der har fået hævet sin opholdspligt. Denne sag skal for landsretten i august, og her vil han igen forsøge at gøre et erstatningskrav gældende:

»Han vil helt sikkert kunne få erstatning, for han har været underlagt opholdspligt i længere tid, og dermed er krænkelsen større.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.