Straffesag er gået i stå - forsvarere har fået 4,3 millioner

Udgifterne i straffesag i Københavns Byret fortsætter med at vokse. Sygemeldinger har udsat sag i 30 måneder.

En stærkt forsinket straffesag om økonomisk kriminalitet har udløst store udgifter, selv om sagen endnu ikke er gået i gang.

Foreløbig er der udbetalt 4,3 millioner kroner i aconto-salærer til forsvarerne, oplyser Københavns Byret.

Omkostningerne i sagen om FH Byg Aps. skyldes en stribe aflyste retsmøder og en række andre retsmøder om sagens gang.

Forsinkelsen skyldes et stort antal sygemeldinger fra en af de fem tiltalte mænd. De har fået retten til at bestemme, at manden har haft såkaldt lovligt forfald.

Ifølge den oprindelige plan skulle den såkaldte hovedforhandling have været indledt i januar 2015. Men endnu er det ikke sket. Således har anklageren end ikke fået læst anklageskriftet op.

Det er den centrale figur i straffesagen, en 47-årig mand fra Nordvestsjælland, som har fremlagt de mange sygemeldinger.

Flere gange har Retslægerådet været blandet ind i forløbet for nærmere at vurdere, om manden er i stand til at deltage i retsmøder. Anklagere fra Københavns Politi har ønsket at få en nærmere bedømmelse af de lægeerklæringer, der er blevet fremlagt.

I øvrigt har den sygemeldte skiftet forsvarer fra advokat Michael Bjørn Hansen til Jakob Lunøe.

Men den nye forsvarer ønsker ikke at svare på, om der er udsigt til, at hans klient snart kan møde op i byretten.

- Min klient har bedt mig om ikke at udtale mig i sagen, siger Jakob Lunøe torsdag.

Den 47-årige er anklaget for bedrageri, skattesvig og grov afpresning. Beløbet er oppe på cirka 90 millioner kroner.

Ifølge anklagemyndighedens beregninger vil det tage mere end 60 retsdage at gennemføre sagen.

Om der kommer skred i sagen, afgøres muligvis i den kommende uge, hvor de tiltaltes forsvarere og senioranklager Svend Boye Pedersen igen mødes med byrettens dommere.

Forsvareren for en af de andre tiltalte har mistet tålmodigheden. Advokat Christian Laubjerg kræver, at anklagemyndigheden skiller sagen op i to - én mod den sygemeldte og en anden mod de resterende fire.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.