Borgmester går ind i sagen om udvisning af iværksætters kone: »Det er komplet uforståeligt«

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) tager nu kontakt til udlændingeminister Inger Støjberg.

Artiklens øverste billede
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) undrer sig over, at iværksætter Kasper Kragelunds kone står til at blive udvist af landet. "Det betyder jo, at vi sender en mand, der har skabt hundredevis af job ud af landet, fordi han selvfølgelig ikke vil undvære sin kone og børn," siger han. Foto: MIkkel Berg Pedersen

Den danske iværksætter Kasper Kragelund får nu hjælp fra Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), i sagen om sin udviste kone.

Borgmesteren mener nemlig, at »det er komplet uforståeligt«, at Kragelunds kone, Janyaphon Tojor, har fået afslag på sin arbejdstilladelse og dermed står til at skulle forlade landet.

Ifølge Kasper Kragelund, der står bag flere virksomheder som blandt andet Aarhus Street Food, står hans kone til at tjene 35.000 kroner om måneden.

Det skulle være nok til at opfylde kravene for den såkaldte beløbsordning, der betyder, at en ansøger skal kunne opnå en årlig løn på minimum 408.800 kroner.

Alligevel har hun fået afvist sin ansøgning om dansk opholdstilladelse, og det får Jacob Bundsgaard til at reagere.

»Jeg synes, at det er helt åbenlyst forkert, at man ikke kan få lov til at blive boende i Danmark med sin kone under de her vilkår. Det betyder jo, at vi sender en mand, der har skabt hundredevis af job ud af landet, fordi han selvfølgelig ikke vil undvære sin kone og børn«, siger Jacob Bundsgaard (S) til TV2 Østjylland.

Borgmesteren vil derfor nu tage kontakt til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Hun har tidligere - i et skriftligt svar til TV2 Østjylland - afvist at gå ind i den konkrete sag, ligesom hun slår fast, at beløbsordningens formål ikke er at kompensere for stramme familiesammenføringsregler.

»Vi ved godt, at reglerne gør det svært for nogle danskere at få deres udenlandske ægtefælle til landet. Men vi så op gennem 1990’erne, at lempelige familiesammenføringsregler skabte ghettodannelser præget af arbejdsløshed og kriminalitet. Den fejl ønsker vi ikke at gentage. Derfor er det nødvendigt at have stramme familiesammenføringsregler,« skriver ministeren til TV2 Østjylland.

Det var meningen, at Kasper Kragelunds kone skulle have åbnet en ny restaurantbod på madmarkedet Aarhus Street Food i fredags.

Ifølge iværksætteren er hendes ansøgning om en arbejdstilladelse imidlertid blevet afvist på grund af manglende erhvervserfaring, ligesom det er blevet vurderet, at hun udelukkende har fået tilbudt jobbet for at kunne få en opholdstilladelse.

Det afviser Kasper Kragelund imidlertid.

Hans hustru har ikke arbejdet endnu, da parret ifølge Kasper Kragelund har forsøgt at søge om arbejdstilladelse i to måneder, inden afslaget kom.

Janyaphon Tojor står nu til at skulle forlade landet inden udgangen af ugen.

»Det er ikke kun hende, der kommer til at forlade landet. Vi er en hel familie, der må rykke alt op fra den ene dag til den anden og rejse. For vores børn skal ikke bo uden den ene forælder,« siger Kasper Kragelund til Jyllands-Posten.

Parret har tre børn sammen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.