Professor: Tving indvandrerbørn i vuggestue

De hidtidige forsøg på at løfte indvandrerbørn har slået fejl, konstaterer en ekspert.

Artiklens øverste billede
Professor Niels Egelund under præsentationen af resultater fra Pisa-undersøgelsen i 2012. FOTO: Mikkel Berg Pedersen

Det er tid til at gå mere radikalt til værks.

Sådan lyder meldingen fra professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, oven på nye tal, der viser, at også tredje generation af indvandrerbørn halter efter i folkeskolen.

Selvom børn af efterkommere ligesom deres forældre er født og opvokset her i landet, får de markant lavere karakterer ved afgangsprøven end deres etnisk danske klassekammerater. Resultaterne er ikke bedre end for anden generation af indvandrere, nemlig efterkommerne.

»Det tyder på, at de fremgangsmåder, vi har anvendt for at få vores etniske medborgere med, ikke har virket,« siger Niels Egelund, der bl.a. henviser til de mange ressourcer, der de seneste år er brugt på ansættelse af sprogvejledere og socialrådgivere på skolerne, øget undervisningstid og forsøg med modersmålsundervisning,

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger op til, at forældrene skal tage et større ansvar.

Men forældrene har ofte selv problemer med det danske sprog, og derfor kan de ikke selv få deres børn op på et tilstrækkeligt danskniveau ved skolestart, pointerer Niels Egelund. Han foreslår derfor at tvinge familierne til at sende børnene i vuggestue som étårige, hvis sundhedsplejersken vurderer, at familien ikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger.

»Disse børn skal tidligt ud i et miljø, hvor der tales dansk, og hvor vel at mærke majoriteten af børnene og personalet har dansk baggrund. Hvis det ikke sker frivilligt, burde det være obligatorisk,« siger professoren, der i en årrække har haft ansvaret for den danske del af Pisa Etnisk-undersøgelsen.

Han kalder skoleresultaterne for børn af efterkommere for forfærdelige og deprimerende. Ifølge ham vidner det om nogle kulturelle mønstre og normer, der ikke som ventet ændrer sig eller bliver udvisket selv efter flere generationer i landet.

Konsekvenserne af de lave gennemsnitskarakterer er store. Ifølge Niels Egelund får 14-17 pct. af en årgang karakterer under 2, men denne andel vil være langt højere blandt børn af efterkommere. Det betyder, at de ikke kan komme direkte ind på en ungdomsuddannelse, og i det hele taget får meget sværere ved at blive selvforsørgende som voksne.

»Det kommer til at koste kassen og blive en voldsom økonomisk belastning for det danske samfund,« siger professoren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.