Fortsæt til indhold
Indland

Fakta om Blå Bog

Kraks Blå Bog udkom for første gang i 1910. I år er 178 nye navne kommet med i det eksklusive selskab.

/ritzau/

Blandt indflydelsesrige danskere er Kraks Blå Bog ventet med spænding. Denne gang kan 178 mænd og kvinder glæde sig over, at de er kommet med for første gang.

Læs her mere om opslagsværket:

  • Kraks Blå Bog 2017-2018 indeholder i alt 8501 biografier. 178 er nye navne, heraf 108 mænd og 70 kvinder.
  • Blandt de nyoptagede er: Skuespiller Thomas Bo Larsen, forbrugerekspert Anne Glad, tv-vært Signe Molde-Amelung, chefredaktør på Billedbladet Annemette Krakau, tv-vært Hans Pilgaard Nielsen.
  • Professorer, chefer, direktører og formænd er de mest almindelige titler.
  • Siden 1910 har 29.828 personer været med i bogen.
  • Personer, der optages, skal have markeret sig med en ekstraordinær indsats for positivt at have bidraget til det danske samfund.
  • Det er forlagets redaktion, der afgør, om en person bliver optaget eller ej. 35 ulønnede fagkonsulenter, som er anonyme, medvirker på hver sit felt til at finde frem til de personer, der skal optages.
  • Det er muligt for enkeltpersoner at indstille andre eller sig til at blive optaget.
  • Pris: 2275 kroner

Kilde: Gads Forlag