Fange angreb fængselsbetjent med kniv

Fangemiljøet har ændret sig, og Kriminalforsorgen har ikke fulgt med udviklingen, mener Fængselsforbundets formand.

Artiklens øverste billede
Afsoningsmiljøet er generelt blevet mere råt, lyder det fra Fængselsforbundet. Foto: Finn Frandsen

En fange i Vestre Fængsel i København angreb tirsdag aften en fængselsbetjent med kniv.

Det skriver Fængselsforbundet.

Betjenten undrede sig over, hvorfor den 26-årige mand larmede og åbnede derfor døren til fangens celle. Det hidsede manden op, og han angreb derfor betjenten.

Det lykkedes at overmande fangen med assistance fra kollegaer, og betjenten blev kørt på skadestuen med skrammer på nakke og hals og slipper med overfladiske skader. Men ifølge formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er sagen langt fra enestående.

I fjor var der 600 tilfælde af vold mod personalet i danske fængsler, og det ser ud til at stige i år, siger han.

»Afsoningsmiljøet er generelt blevet mere råt, fordi vi i Danmark – hvad der også er den rigtige måde at gøre det på - tager alle dem, som ikke behøver komme i fængsel, og kommer dem i fodlænke og samfundstjeneste. Det udvander de mere ressourcestærke og positive fanger. Samtidig er politiet meget synlige i gadebilledet og har samlet alle de her bandemedlemmer og voldspsykopater op, og det betyder at der i fængslerne sidder nogle ekstremt voldsparate unge mænd,« siger han.

Han mener ikke, at Kriminalforsorgen har været god nok til at følge med den udvikling. Eksempelvis bliver fangerne ikke screenet grundigt nok og placeret de rigtige steder, hvor der er det nødvendige mandskab. Med den type fanger, der sidder i fængslerne i dag, kan man ikke længere køre »business as usual«, mener Kim Østerbye.

»Ham her - må vi formode - har været psykisk syg på et eller andet plan. Han skal jo ikke sidde på en normal afdeling, hvor der er to vagter om natten. Vi skal blive bedre til at screene fangerne, så dem, der kan eksplodere på et øjeblik, sidder et sted, hvor vi kan håndtere det,« siger han.

Som udgangspunkt går personalet rundt blandt fangerne til daglig, men ifølge Østerbye kommer der flere og flere tilfælde, hvor fanger ud af den blå luft gør personalet fysisk fortræd frem for blot at reagere verbalt.

»Antallet af sager er gået fra 300 til 400 til nu 600, så det er eksploderet,« siger han.

Justitsministeren, Søren Pape Poulsen (K), nedsatte i januar en task force, som skulle vurdere, hvordan man kan komme sagerne om vold mod fængselspersonalet til livs. Det resulterede i 17 anbefalinger - heriblandt en om bedre screening af fangerne. Kim Østerbye ønsker dog, at politikerne melder sig ind i debatten om, hvordan ressourcerne skal prioriteres.

»Problemet er, at det et langt stykke hen ad vejen er en gratis omgang. Alt, der skal gøres, som koster så meget som 25 øre, skal vi selv finde pengene til. Det eneste sted, man kan spare, er på vores største udgift, personalelønningerne. Men det er jo en håbløs situation, hvis jeg med den ene hånd skal bruge ressourcer på bedre sikkerhedstiltag og med den anden skal skære ned på personalet,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.