»Er der noget efter døden, og kommer jeg til at møde min hund i himlen?«

I Gislinge Kirke kommunikerede en dyretelepatør i torsdags med tilhørernes afdøde dyr. Hun var inviteret af sognepræsten.

Artiklens øverste billede
Dyretelepatør Ditte Young mener, at kirken er for alle troende, og at spiritualitet også er en tro. Privatfoto

I torsdags var 125 tilhørere mødt op i Gislinge Kirke nær Holbæk, da dyretelepatør Ditte Young afholdt foredrag om dyreclairvoyance.

Hun fortalte om at skabe kontakt til dyr i det hinsides, og flere tilhørere havde medbragt billeder af deres afdøde dyr, f.eks. af en hest.

Det er en ærgerlig og utrolig populariserende tilgang til kirkerummet, at man får mulighed for at sidde og tale med sin afdøde hund i kirken.

Sørine Gotfredsen, , præst og debattør

Ditte Young fortæller, at en hesten viste sig for hende som en prins og kommunikerede, at den ikke forstod sin aflivning.

Initiativtageren til arrangementet var sognepræsten i Gislinge Sogn, Dorthe Thaulov.

»Som præst er jeg flere gange blevet spurgt: ”Er der noget efter døden, og kommer jeg til at møde min hund i himlen?”,« siger hun.

Arrangementet falder ikke i god jord hos sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen:

»Det er en ærgerlig og utrolig populariserende og sentimental tilgang til kirkerummet, at man får mulighed for at sidde og tale med sin afdøde hund i kirken,« siger hun.

Selv holder Sørine Gotfredsen meget af dyr, »men i kristendommen er dyr en laverestående skabning end mennesket. Mennesket er ånd, dyr er ikke ånd«.

Det er ikke i strid med kristendommen at tro på dyretelepati, vurderer Hans Vium Mikkelsen, rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Men ud fra beskrivelsen ville han have holdt arrangementet som »FOF-kursus«.

»Kristendommen kan ikke defineres ud fra, at der er mere mellem himmel og jord. Og det er man i gang med, hvis man relativerer troen i en grad, hvor kristendom kan gøres til en form for overtro,« siger han.

Strudse og himmelhunde

Dorthe Thaulov afviser, at det var formålet med arrangement.

Oprindeligt skulle foredraget være foregået i sognegården, men på grund af den store tilslutning blev det rykket til kirkerummet.

Hun understreger, at arrangementet var et foredrag, ikke en gudstjeneste, men hun »opfatter som udgangspunkt ikke kirkerummet som mere helligt end min stue«.

Foredraget havde hun valgt at kalde ”Noget om strudse og himmelhunde”:

»I stedet for at være en struds, der stikker hovedet i jorden og er berøringsangst over for andre syn på det evige liv og døden, vil jeg gerne give plads til de anderledestænkende,« siger hun.

Folkekirken er generelt »for fastlåst«, synes hun og nævner, at folk både opsøger råd hos præster og clairvoyante, når de har brug for at tale om vanskeligheder i livet:

»Vi lever i år 2017, så det kunne være, vi skulle prøve at forny os i folkekirken og være lidt mere åbne og fordomsfrie.«

Den professionelle dyretelepatør Ditte Young mener, at »kirken er for alle troende, og spiritualitet er også en tro. Det, synes jeg, er dejligt, at kirken åbner øjnene for«.

Ditte Young er rundet af den kristne tro, hendes far var menighedsrådsformand, og hun er medlem af folkekirken.

»Det var fantastisk at få mulighed for at tale i kirken. Jeg synes, at det var nytænkende og modigt at invitere mig,« siger hun.

Dorthe Thaulov beretter, at tilbagemeldingerne på torsdagens arrangement har været overstrømmende positive, og at hun også har fået tak fra en, som ellers havde besluttet at melde sig ud af folkekirken.

Biskop i Roskilde Peter Fischer Møller oplyser, at han efter pinse vil bede Gislinge-præsten om en redegørelse for forløbet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.