Til kamp mod oversvømmelser med sten

Regeringen åbner for hård kystsikring i stedet for kun med sand.

Artiklens øverste billede
Borgerne i Jyllinge Nordmark har været plaget af mange oversvømmelser – her er det oprydning efter stormen Egon i 2015. Arkivfoto: Jens Dresling

De seneste dages hårde blæsevejr har – igen – fået beboerne i Jyllinge Nordmark til trække skuldrene op om ørerne og mærke bekymring og angst krible i maven. Efter tre storme på tre år har frygten for nye oversvømmelser bidt sig fast i krop og sind.

Det kan formanden for digelauget, Philip Lange Møller, i den grad bevidne, og derfor er hans og de øvrige lokale beboeres reaktion på en aftale mellem kommunerne og regeringen om lettere adgang til kystsikring også næsten fysisk.

»Nu sænker vi skuldrene,« som han siger.

Siden stormen Bodil rasede i december 2013 blæste vand ind og ødelagde mange huse i området, har både digelauget og Roskilde Kommune kæmpet for bedre kystsikring, men er blevet forsinket af en meget besværlig sagsgang, hvor adskillige statslige myndigheder har været ind over.

»Det har været utrolig besværligt, for selv om vi længe har haft både et projekt og pengene klar, mangler vi endnu de nødvendige godkendelser,« siger digelaugets formand.

Sten på stranden

Det bliver anderledes fremover, lover miljøminister Esben Lunde Larsen (V).

»Dels bliver der nemmere adgang til at kyssikre med sten eller andre hårde materialer, dels ændrer vi hele formålet med kystsikring og lægger langt større vægt på at beskytte den enkeltes private ejendom,« siger han.

Samtidig flyttes hele beslutningen om kystsikring ud til kommunerne, og det glæder både digelauget og Roskilde Kommunes borgmester, Joy Mogensen (S):

»Jeg vil gerne sige, at det har været lidt af et helvede med den langstrakte sagsbehandling. Selvfølgelig især for de borgere, som har ligget søvnløse, når det blæser op. Men også for os i kommunen, som har følt os som en kastebold mellem forskellige myndigheder,« siger hun.

Når løsningerne skal besluttes lokalt og med mere fokus på den enkelte grundejers ønsker, har det hidtil været bekymringen centralt, at kystsikringen ville indebære alle mulige hjemmestrikkede løsninger – til gene for naturen og måske med det resultat, at kystsikring i et område sendte vandet videre til et andet.

Den bekymring har miljøministeren, der senere skal forhandle de konkrete lovændringer på plads og i øvrigt også udsender en række tekniske vejledninger til kommunerne, ikke længere.

Omkring ét bord

»Jeg er helt overbevist om, at kommunerne er de bedste til at varetage hensynet til både naturen og helheden. De er godt klar over, hvad strande og andre herlighedsværdier har af betydning,« siger Lunde Larsen, og Roskilde-borgmesteren istemmer:

»Vi er helt klar over, at der er mange hensyn at tage, når vi skal kystsikre og dermed pille ved naturen. Det har vi respekt for. Men vi har hele tiden efterlyst, at parterne satte sig omkring et bord og afvejede de forskellige hensyn i stedet for at sende borgeren på rundtur. Nu kommer der ét bord, og det kommer til at stå i kommunen,« siger hun.

Kystsikringen er en del af økonomiaftalen for 2018 mellem kommunernes forening KL og regeringen, og KL-formand Martin Damm (V) glæder sig over »en nemmere og hurtigere sagsbehandling«.

Samtidig er han tilfreds med, at aftalen indeholder et lille løft på 300 mio. kr. til mere velfærd for ikke mindst ældre. Samtidig får kommunerne lov at beholde 1 mia. kr., som de selv har sparet og effektiviseret sig frem til.

Kurven knækket

»Dermed håber vi at have brudt mange års nedadgående spiral, hvor vi har sparet og reduceret. Det er et lille løft, men det går den rigtige vej,« siger han.

Byggeri af flere skoler, reparation af veje og andre former for anlæg har været et højt prioriteret ønske fra kommunerne, som gerne ville have lov at bruge 19 mia. kr. på den konto til næste år mod de 16,3 mia., som er rammen i år.

»Vi har fået 17 mia. kr., og det er jo ikke et astronomisk løft, men kurven er knækket – det går opad,« konstaterer Martin Damm, som også kan sætte flueben ved ønsket om at fortsætte et finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. til de fattigste kommuner.

Som endnu et tegn på mildere økonomiske vinde er det også aftalt, at kommunerne for første gang i mange år kan sænke skatten til en samlet værdi af 250 mio. kr.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.