Kommune satte fokus på sygefravær og frigjorde 38 fuldtidsjob

Lolland presser sygefraværet i bund, så man har 8946 ekstra arbejdsdage at gøre godt med.

Sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere i Lolland Kommune er på fire år styrtdykket.

Fra 2013 til 2016 har Lolland byttet en placering som kommunen med næstflest sygedage ud med en placering som nummer 12 blandt de 98 kommuner.

Det har givet 8946 ekstra arbejdsdage at gøre godt med - det svarer til 38 fuldtidsstillinger.

- Vi konstaterede i 2014, at vi havde en af landets højeste sygefraværsprocenter. Det satte vi os for at gøre noget ved, forklarer kommunens borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Kommunens medarbejdere havde sidste år i gennemsnit 11,1 sygefraværsdage - svarende til 4,9 procent.

For fire år siden så billedet helt anderledes ud. Det fik kommunen til at igangsætte projekt "Styr på fraværet".

- Vi har etableret et tillidsfuldt rum, hvor ledere og medarbejdere mødes og taler sygefravær. Og så drejer det sig om, at man handler på sygdom tidligt og konstruktivt og følger op på, hvordan man får fraværet nedbragt, siger Holger Schou Rasmussen.

Borgmesteren vil gerne begrænse fraværet endnu mere, men erkender, det bliver svært:

- Vores medarbejdere skal løbe rigtig stærkt. Vi er en af de kommuner, der har sparet mest på administrationen, og i budgettet for næste år sparer vi yderligere syv-otte procent på den samlede administration.

- Så vi frygter selvfølgelig, om vi nu kan blive på det lave niveau, men det håber vi, siger borgmesteren.

De 38 fuldtidsstillinger, som nedbringelsen af sygefraværet svarer til, betyder ifølge borgmesteren, at Lolland Kommune kan bruge knap 16 millioner kroner mere på eksempelvis velfærd til borgerne.

Det samlede sygefravær i kommunerne faldt sidste år.

I 2015 var det gennemsnitlige sygefravær per medarbejder 12,2. Det faldt sidste år til 12 dage, fremgår det af en opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Det er generelt de jyske kommuner, der har det laveste fravær, mens kommunerne på Sjælland er hårdere ramt af et højt sygefravær.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.