Skoleleder: Yiming bliver kun mere tilknyttet Danmark i ventetiden

13-årige Yiming Liu fra Silkeborg skal alligevel ikke forlade landet i dag, som det ellers var planen ifølge den første afgørelse. Sagen er nemlig sat i bero, efter familien har indsendt en klage i samarbejde med sin advokat. Familien er lettet, men det kan også føre til en endnu sværere opsplitning af familien senere, mener Claes Pedersen, som er skoleleder på Hvinningdalsskolen, hvor den 13-årige pige er elev.

Sagen skal nu behandles yderligere, og Udlændingestyrelsen skal vurdere, om afgørelsen skal ændres. Familiens advokat Jacob Engelbrechtsen vurderer, at behandlingstiden er op til syv måneder, og på den tid kan Yiming Liu nå at få et endnu større tilhørsforhold til Danmark, mener Claes Pedersen.

»Hvis det falder uheldigt ud for hende og familien, så når hun kun at blive endnu mere tilknyttet Danmark og hendes netværk,« siger han.

Men samtidig ser han også optimistisk på den nye beslutning, efter advokaten har indsendt flere detaljer om sagen i klagebrevet.

»Det betyder, at man i udlændingestyrelsen har tænkt sig at give sig tid til at kigge ordentligt på sagen og vurdere, om de har handlet forkert. Og det har de fået bedre mulighed for nu med de mange oplysninger, de har fået,« siger han.

En af fædrene i Yiming Lius klasse har startet en underskriftindsamling imod udvisningen af den 13-årige skolelelev. Indsamlingen har indtil videre modtaget over 6000 underskrifter fra de mange personer, som støtter familien.

Men der findes også dem, som mener, at det er dobbeltmoralsk at gå imod sagens afgørelse. Den konservative Rasmus Jarlov har skrevet et opslag på sin facebookprofil, hvor han argumenterer for, at sagen ikke er anderledes end så mange andre.

»Hvis man ikke kan stå ved, at også søde mennesker bliver ramt af reglerne, må man lade være med at gå ind for en stram udlændingepolitik. Ellers hænger det ikke sammen,« skriver han.

Sagen har delt vandende på de sociale medier, og en bruger, som svarer Rasmus Jarlov, mener, at problemet ligger i, at lovgivningen rammer de forkerte mennesker. Andre skriver, at der bør være undtagelser og andre igen giver Rasmus Jarlov ret.

Men helt generelt mener Claes Pedersen også, at der findes nogle principielle dilemmaer i sagen, som også gælder for mange andre familiesammenføringssager.

»Der er nogle overordnede kriterier, men man kigger ikke på det enkelte menneske,« siger han.

En af begrundelserne i afslaget lød på, at moren ikke havde et arbejde. Ifølge klagebrevet havde familien nemlig besluttet, at moren i stedet skulle starte på en sprogskole for at lære det danske sprog og kultur, inden hun kastede sig ud i et arbejde. På den måde ville hun have bedre muligheder for at starte i et job, som passede til hendes uddannelse og kvalifikationer fra Kina.

Og Claes Pedersen understreger, at familien ikke har modtaget offentlig støtte, men i stedet finansieret alting selv.

Et andet argument i afslaget handler om pigens tilknytningsforhold i Danmark kontra i Kina.

»Beslutningen er en juridisk tankegang, men vi ser pigen på skolen, og hun er ordentligt integreret og en del af fællesskabet. Og en vigtig pointe er også, at fællesskabet også oplever, at hun er en del af det,« siger han.