Annonce
Indland

Populær trend blandt unge er livsfarlig

Mange unge ved ikke, hvor meget lattergas i virkeligheden kan skade.

Mange unge kender ikke konsekvenserne af at indånde de små flasker med lattergas. Foto: Thomas Borberg

Det er blevet en populær trend blandt unge at tage lattergas for at opnå den kortvarige rus, det giver, når det bliver indåndet. Det er især i forbindelse med byture, at de små flasker bliver misbrugt. Og mange unge ved ikke, hvor farligt det kan være.

Der har været en stigning i løbet af de seneste fem år, og specielt de seneste to år er tendensen eksploderet, fortæller misbrugsekspert og psykiater Henrik Rindom til BT.

Politi skal bremse salg af lattergas til misbrugere

Gassen kan give en følelse af, at man bliver kvalt, når det bliver suget ned i lungerne. Derfor får man lyst til at trække vejret. Men i virkeligheden er lungerne fyldte med lattergas, og derfor er der ikke plads til ilt. Så i stedet bør man puste gassen ud, men problemet er, at det føles unaturligt.

»Det er et livsfarligt rusmiddel. Vi har allerede for nogle år siden haft et dødsfald, hvor en almindelig ung mand i tyverne døde pludseligt. Sidste år til Roskilde Festival var det meget populært, og her oplevede man, at nogle unge besvimede. Heldigvis reddede samaritterne livet på dem med ren ilt,« siger han til BT.

Lattergas er ikke ulovligt og kan købes mange steder på nettet, barer og i butikkerne. Foto: Ditte Holm Lysgaard

To unge anholdt med 600 ampuller lattergas på festival

Og det er især et problem, at mange unge ikke er klar over, hvor farlige de små flasker er. Mange forbinder nemlig gassen med tandlægebesøg eller fødsler. Men når lattergas bruges professionelt, indeholder gassen 50 pct. ilt. Når de unge køber de små flasker i butikkerne eller på nettet, så er der ingen ilt i. Og det er derfor, at man kan blive kvalt.

Det er ikke ulovligt at købe de små kapsler med lattergas, og der er heller ingen regler for, hvor gammel man skal være for at købe det. I butikken Imerco kan man eksempelvis købe lattergassen, som ofte bruges til flødeskumssprøjter, men her skal man være 18 år for at købe produktet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her