Efterskoleforstander kan ikke genkende forældres kritik af »tilbageholdelse« af elever

46 efterskoleelever på Bernstorffsminde Efterskole mellem Faaborg og Kværndrup på Fyn blev i starten af maj placeret i et klasselokale, efter mistanke om at have brudt skolens regler ved at tage snus og drikke alkohol.

Sagen har resulteret i 16 bortvisninger, men nu sætter forældre til elever på efterskolen spørgsmålstegn ved, om efterskolen har håndteret sagen korrekt, skriver DR.

En række forældre til børn på efterskolen har således skrevet et brev til Undervisningsministeriet, for at få sat sagen under lup, da de mener, at efterskolen har negligeret hensynet til børnenes tarv, mens de også kritiserer skolens ledelse for unødig magtanvendelse.

»Jeg mener jo først og fremmest, at det skal undersøges, om det er i orden at tilbageholde elever på den måde, som de er blevet tilbageholdt på,« siger Tina Jørgensen til DR. Hun er mor til en 15-årig dreng på skolen.

Kritikken fra forældrene går nærmere bestemt på, at efterskolen skulle have »tilbageholdt« eleverne i et klasselokale i op mod to og en halv time, mens de blev overvåget af en lærer. Eleverne måtte ikke snakke sammen, ligesom de ikke måtte medbringe deres telefoner. Af den årsag havde de ikke mulighed for at kontakte deres forældre, lyder kritikken.

I brevet til Undervisningsministeriet bliver det blandt andet beskrevet, at forældrene mener, at det er tilfældigt, hvem af de 46 elever, der er blevet bortvist, ligesom nogle forældre sammenligner situationen med en »krigszone,« hvor efterskoleelever gik grædende rundt, uden at skolens personale tog sig af dem. Ydermere beskrives det, at en pige, som konsekvens af tilbageholdelsen, angiveligt skar i sig selv og senere blev fundet »blodig og utrøstelig.«

Jyllands-Posten har talt med efterskolens forstander, Lars Kirkegaard, der ikke kan genkende den kritik, som forældrene kommer med.

Hvad er din reaktion på den kritik, som en række forældre retter mod jeres tilbageholdelse af elever?

»Vi mener ikke, at vi har tilbageholdt børnene på en måde, hvor der er foregået magtmisbrug, som nogle forældre har indtryk af. Vi havde 46 elever, der meldte sig vedrørende forhold omkring alkohol og snus. Eleverne kom ind i et klasselokale, hvorefter vi snakkede med dem én efter én og derefter ringede til deres forældre. Af den grund kom nogle af eleverne til at sidde der i lang tid – fordi vi skulle tale med så mange elever. Hvis vi bare skulle tale med to elever, havde det naturligvis ikke taget så lang tid.«

Hvorfor måtte eleverne ifølge forældrene ikke tale sammen eller ringe til deres forældre?

»Mig bekendt blev der ikke sagt til børnene, at de ikke måtte tale sammen. De lærere, der var klasselokalet, har fortalt mig, at børnene ikke gjorde antræk til at ringe til deres forældre eller at tale sammen. Jeg er ked af, hvis eleverne har oplevet dét som en tilbageholdelse, hvor de ikke måtte gøre nogle ting. Det har slet ikke været intentionen – den har været at få snakket med eleverne hurtigst muligt.«

Hvorfor tror du, at eleverne har fået det indtryk, at de ikke måtte tale sammen eller ringe til deres forældre?

»Det ved jeg ikke. Men jeg er super ked af, at den oplevelse er der. Det er ikke sådan, vi er som skole. Vores førsteprioritet var at få snakket med børnene enkeltvis. Deraf var konsekvensen, at det tog lang tid.«

Der er nogle forældre, der mener, at det er tilfældigt, hvem af de 46 elever, der er blevet bortvist. Hvad siger du til den kritik?

»Det er det ikke. Vi har vurderet hver sag for sig, og vurderet sagerne ud fra to kriterier: Hvilke sager, der har haft med alkohol at gøre, og hvilke sager, der har haft med snus at gøre. Som forstander har jeg et kæmpestort ansvar over for alkoholpåvirkede elever. Jeg kan ikke have elever, der er fulde. Derfor er tolerancen overfor alkohol bare væsentligt lavere end den er for snus. Derudover har vi i sagerne med alkohol kigget på, hvor mange genstande, der er blevet drukket samt hvor mange episoder, der har tidligere har været og måden hvorpå, det er foregået.«

Det er ikke kun forældre, der har kritiseret jeres håndtering. Det har Børns Vilkår også gjort. Vil kritikken medføre ændringer?

»Jeg er bekendt med, at DR har kontaktet Børns Vilkår, og har fremlagt dét, der fremgår i DR’s historie. Jeg kan godt forstå, at Børns Vilkår har reageret på sagen, når det her billede er blevet skabt. Uanset hvad vil vi kontakte Børns Vilkår, for at se på, om vores procedurer er forkerte. Og hvis organisationen mener det, så vil vi lave de fornødne ændringer.«

Der er nogle forældre, som i brevet beskriver efterskolen som noget, der kunne minde om en krigszone umiddelbart efter episoden. Kan du genkende det billede?

»Nej, det kan jeg ikke. Men jeg kan genkende, at der var mange følelser i spil - det var en følelsesladet aften. Men det var ikke en krigszone. Vi havde alle vores 18 lærere på arbejde, hvoraf 14 af dem konstant var til rådighed for eleverne. Men det er da klart, at der var elever, som var kede af det, men dem tog lærerne sig af.«

Det beskrives også, at der er en pige, der eftersigende har skåret i sig selv efter episoden. Mener du, at de to ting har noget at gøre med hinanden?

»Jeg kan ikke genkende den situation, der er beskrevet. Andet kan jeg ikke sige, da jeg ikke kan udtale mig om enkelte elevsager,« siger Lars Kirkegaard.