Fortsæt til indhold
Indland

En person dræbt på Metrostation

Metroen var i et par timer påvirket af personpåkørslen, men kører igen efter planen.

En person har mistet livet efter at være blevet påkørt af et metrotog på Sundby Station.

Det oplyser Københavns Politi ifølge Ritzau.

Inden da havde Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab, der er på stedet, rapporteret om en personpåkørsel.

Personpåkørslen medførte, at der i et par timer fredag ikke kørte nogen metrotog mellem DR Byen og Vestamager.

Kort før klokken 14.00 oplyste Metroselskabet, at metroen igen kører som planlagt.

På strækningen mellem Islands Brygge og Vestamager kører Metroen ikke under jorden, som det er tilfældet ved de fleste af stationerne.

Metroens Trafikinformation oplyser, at man endnu ikke ved, hvornår der kan køre tog på strækningen igen.