Ekspert: Europol-aftale kan ende som flaskehals for politiet

Antallet af søgninger på Europols databaser vokser kraftigt og puster til bekymringen for, at Europol-aftalen kan blive en flaskehals for dansk politi.

Artiklens øverste billede
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, EU-præsident Donald Tusk og kommissionsformand Jean Claude Juncker gav den 29. april under et EU-topmøde håndslag på den danske særaftale med Europol. Foto: EU

KØBENHAVN/BRUXELLES — Dansk politi kan i jagten på grænseoverskridende forbrydere blive hæmmet af mulige flaskehalse og søgesystemer, der sander til, når otte dedikerede Europol-medarbejdere i Haag fremover skal foretage søgninger i politisamarbejdets databaser på Danmarks vegne.

Sådan lyder advarslen fra lektor i strafferet og EU-ekspert Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet.

Selv om han betegner Danmarks nye særaftale med Europol, der kom på plads for omkring to uger siden, som »overraskende god«, peger han på, at der er stor usikkerhed om, hvordan det kommer til at fungere i praksis, når dansk politi ikke længere har direkte søgeadgang.

Tidligere havde 100 danske politibetjente søgeadgang til Europol, og alene i 2016 søgte dansk politi mere end 92.000 gange i Europols databaser.

Det betyder i praksis, at hver af de otte mand, der er dansktalende og skal søge på fuld tid, årligt skal foretage 11.500 søgninger svarende til 51 søgninger pr. arbejdsdag pr. mand.

»Otte mand er mindre end 100, så det er helt ubestrideligt en flaskehals. Spørgsmålet er, hvor stor betydning det vil få i virkeligheden. Det ved vi ikke endnu. Hvis de otte mand bare skal klikke på ok, vil det måske ikke have så stor praktisk betydning. Men hvis de hver gang detaljeret skal foretage en grundig vurdering af, om søgningen er relevant, velbegrundet, aktuel og rimelig, så sander systemet til i løbet af et splitsekund,« siger han.

Rigspolitiet har vurderet, at den danske særaftale med Europol på mange områder er tilfredsstillende, men advarer samtidig om, at den manglende direkte søgeadgang »i nær fremtid« kan indebære en »meget væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer«.

Dette er en henvisning til, at Danmark uden medlemskab af Europol ikke længere får mulighed for at kunne bruge de kommende håndholdte terminaler, da det kræver ret til direkte søgeadgang til databaserne. Og det kan være med til at øge problemerne med flaskehalse for dansk politi.

Fra Europol forklarer talsmand Jan Op Gen Oorth, at hensigten med at udvikle de håndholdte terminaler, som i første omgang kun er tiltænkt specialenheder, som f.eks. efterforsker terror og børneporno, netop er at undgå flaskehalse.

I de senere år er flere lande nemlig begyndt at bruge databaserne mere aktivt. Det betyder, at der bliver lagt flere informationer ind, hvilket gør databaserne bedre, hvilket igen øger antallet af søgninger.

Eksplosion i søgninger

I 2015 blev der f.eks. foretaget 633.639 søgninger svarende til en stigning på 62 pct. fra året før.

Og i første kvartal af 2017 blev der foretaget så mange søgninger, at det overgik hele 2016.

»Det siger noget om, hvor vigtig EIS er for det internationale samarbejde på tværs af grænser mellem politimyndigheder,« siger Jan Op Gen Oorth.

»Det er ikke meningen, at en politibetjent i en lille landsby i Polen skal tjekke Europols databaser via sin iPad. Tanken er, at specialiserede enheder, der f.eks. arbejder med anti-terror, kan gøre det direkte, uanset om de befinder sig i Madrid eller Warszawa. Men det vil ikke være muligt for Danmark med denne særaftale. I er ikke længere medlem af Europol,« fortsætter han.

DF affejer bekymring

Stigningen i antallet af søgninger har også været tydelig for Danmarks brug af databaserne, og hvis denne tendens fortsætter, kan dansk politi være dårligere stillet end andre i forhold til at undgå flaskehalse, da de som sagt kun har adgang via de otte medarbejdere i Europols hovedkvarter i Haag.

DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, er dog ikke bekymret.

Han hæfter sig ved, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i folketingssalen har bekræftet, at det er Rigspolitiet selv, som har bedt om at få otte personer ansat til opgaven.

»Hvis det er for lidt, er det Rigspolitiet, der ikke har bedt om tilstrækkelig mange mennesker til at varetage denne opgave,« siger han.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der også kæmpede for et nej, giver ikke meget for advarsler fra hverken eksperter, Rigspolitiet eller ja-politikere:

»Rigspolitiet og alle mulige andre sagde jo også, at det ville tage fire til seks år at få en aftale, og at det kunne blive umuligt. Vi fik en god aftale. Så undskyld mig, hvis jeg ikke ligger søvnløs om natten over deres nye, horrible spådomme om fremtiden,« siger Pernille Skipper.

Men at Danmark ikke får direkte adgang til at søge via Europols håndholdte terminaler er et godt eksempel på, at særaftalen langtfra er det samme som et fuldt medlemskab, mener Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

»Der er ingen tvivl om, at de håndholdte terminaler kommer, og Danmark får ikke direkte adgang til dette, så en dansk betjent kan stå på parkeringspladsen i Hjørring og søge direkte i Europol. Det får vi ikke lov til. Hvis Europol lukker for, at Danmark får nogen som helst terminaladgang, så står danske betjente svagere end de tyske eller svenske betjente,« siger han.

Lektoren peger selv på en mulig løsning, der delvist vil kunne løse problemet, men den vil kræve både accept fra Europol og udvikling af specialdesignede terminaler til dansk politi.

»Man kunne måske lave terminaler eller apps specielt til de danske betjente, hvor de så først får svaret, når en person fra Europol har klikket på ok til søgningen. Hvis det så forsinker svaret med 30 sekunder til et minut, har det måske ikke den store praktiske betydning,« siger Henning Bang Fuglsang.

Direktøren i Tænketanken Europa, Bjarke Møller, der anbefalede et ja ved folkeafstemningen, siger også, at den operationelle aftale med Europol kan fungere godt i begyndelsen.

»Men i løbet af ganske kort tid, når de håndholdte løsninger kommer ud til efterforskerne, bliver dansk politi stillet markant dårligere end andre EU-lande og kan ikke deltage så effektivt i kriminalitetsbekæmpelsen som andre lande,« siger Bjarke Møller.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen