Annonce
Indland

Nyt firma tager 350 i timen for at lave 12-taller til elever

20-årige Frederik Drews tjeneste har tilknyttet 67 opgaveskrivere, der hjælper studerende med at snyde.

Foto: Mathilde Bech

Det koster 350 kroner i timen for et 12-tal og kræver ikke mere end en enkelt overførsel med MobilePay.

Derefter kan du sætte dig til rette og vente på at få en færdig opgave retur og høste præcis den karakter, du gerne vil have for opgaven.

Sådan lyder opskriften på den nystartede virksomhed FixMinOpgave, som 20-årige Frederik Drews står bag.

Det skriver metroxpress.

Han kom på idéen for blot en måned siden, og selv om virksomheden kun har to uger på bagen, har han sammen med sine 67 tilknyttede opgaveskrivere leveret 31 afleveringsopgaver til elever på gymnasiale uddannelser landet over.

- Folk har det med at kontakte os, når de er lidt pressede. Nogle har endda kontaktet os fire-fem timer inden opgavens deadline, men det nåede vi, siger Frederik Drews til metroxpress.

Selv om han har skabet et firma, der er designet til at hjælpe unge med at snyde i skolen, mener han ikke, at det er et nævneværdigt problem.

- Jeg tror på, at det enkelte individ ved, hvad der er bedst for ham. Hvis jeg vil læse til markedsføringsøkonom, er det ikke sikkert, jeg behøver lægge så meget energi i fransk, siger Frederik Drews.

Hos gymnasieskolerne rektorforening, Danske Gymnasier, tager man kraftigt afstand fra metoden. Samtidig erkender foreningen, at det kan være svært at spotte opgaver, der er købt.

- Det er klart, at det er en udfordring, når opgaverne er skrevet originalt, for det er sværere at opdage, hvis den også rammer elevens niveau. Tænk at lave en butik for det - det er frygteligt, siger næstformand Jakob Thulesen Dahl.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Kronik: Har vi et indvandrerproblem på de danske gymnasier?
Jens Boe Nielsen, Mortada Shubbar
Vores bøn til den danske offentlighed er derfor: Acceptér, at alle med indvandrerbaggrund og opholdstilladelse er kommet for at blive her. Se diversiteten som en styrke og ikke som en belastning.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
»Jeg fik at vide, at jeg nærmest havde været en heks og gjort stor forskel på ham og hans søster«
Efter en pengesag sprang kæden af i forholdet mellem en 70-årig kvinde og hendes voksne søn. Hun oplever, at han giver hende skylden for alle sine dårligdomme i livet. Kvinden har mistet livsglæden og plages af søvnløse nætter. Nu beder hun psykolog Sus Desirée om et godt råd. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her