Regeringen vil udskifte uddannelsesmål efter 24 år

Flere skoletrætte unge skal kunne vælge et ufaglært job i stedet for en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

Artiklens øverste billede
Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: Stine Bidstrup

Siden 1993 har skiftende regeringer holdt fast i, at 95 pct. af alle unge skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Men nu vil VLAK-regeringen viske tavlen ren og slette målsætningen.

I stedet søsætter regeringen en ny målsætning, hvor målet sænkes til, at ni af ti unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Samtidig skal andelen af de unge under 25 år, som hverken er i arbejde eller uddannelse, halveres inden 2030, fortæller undervisningsminister Merete Riisager (LA):

»Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse. Vi hjælper ikke de skoletrætte og udsatte unge ved at kaste dem rundt mellem særlige uddannelser og offentlig forsørgelse, når de i virkeligheden har brug for en struktureret arbejdsdag.«

Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse.

Merete Riisager (LA), undervisningsminister.

Af de unge, der forlod folkeskolen for otte år siden, har godt tre af fire gennemført en ungdomsuddannelse i dag.

»Med den nye målsætning kan skolerne bedre tænke et ufaglært job ind i de unges videre færd. På den måde vil vi tabe færre unge, der i dag bliver presset igennem uddannelser, de ikke er klar til,« siger ministeren.

Målsætningen er en del af et kommende regeringsudspil, som skal nytænke indsatsen til de knap 50.000 unge under 25 år, som hverken er i uddannelse eller arbejde.

Udspillet bygger på anbefalinger fra et ekspertråd, som leder af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson har været en del af.

»Uddannelse har været et mål i sig selv, selv om mange åbenlyst ikke er klar efter folkeskolen. Den nye målsætning er positiv, men der skal lægges en uddannelsesplan for de unge, der starter i et ufaglært job. Ellers bliver de bare parkeret,« siger hun.

I Uddannelsesforbundet, der repræsenterer lærere, vejledere og ledere på ungdomsuddannelserne, bliver opgøret med 95 procent-målsætningen som udgangspunkt taget godt imod.

»Regeringen har indset, at den gamle målsætning er urealistisk, når man samtidig har sat karakterkrav på erhvervsskolerne og gymnasierne. Men målet skal være uddannelse for alle på lang sigt. Hver tiende ung må ikke forblive i en ufaglært tilværelse, hvor man oftere bliver ramt arbejdsløshed og sygdom,« siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti siger til Jyllands-Posten, at de ser positive takter i det nye uddannelsesmål forud for en reform af uddannelsestilbuddene til de fagligt og socialt udfordrede unge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.