Pårørendeforening om genindlæggelser: »Et trist vidnesbyrd om, at psykiatrien er udsultet«

Som Jyllands-Posten kan beskrive onsdag, er antallet af patienter, som vender hurtigt tilbage til psykiatrien, efter at de er blevet udskrevet, steget markant gennem de seneste år.

Både når man ser på patienter med mindst fem akutte indlæggelser om året og på tilfælde, hvor voksne genindlægges med tvang inden for den første uge efter, at de har forladt en psykiatrisk afdeling.

I pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, er formand Birgit Elgaard, ikke i tvivl om, hvordan den udvikling skal tolkes.

»De tal er et trist vidnesbyrd om, at psykiatrien er udsultet, og at behandlingen ganske enkelt er blevet for dårlig. Skal man gang på gang sende folk hjem for tidligt, så man bliver nødt til at genindlægge dem, fordi de ikke er færdigbehandlet, svarer det næsten til at sende en opereret patient hjem før såret er lukket,« siger hun.

For Birgit Elgaard at se kan tendensen få store konsekvenser for både patienter og pårørende.

»Man bliver ikke mere rask at ikke at være færdigbehandlet, når man kommer ud. Tværtimod kan man blive svære og sværere at hjælpe til recovery. Det kan nærmeste ende kronisk, når man skal genindlægges gang på gang,« siger hun og kalder på, at politikerne prioriterer psykiatrien bedre.

»Politikerne må stoppe med lappeløsninger. Der er brug for et grundlæggende løft. Det kan man ikke forbedre over natten.«

Fra 2009 til 2015 voksede antallet af patienter med mindst fem akutte indlæggelser på et år fra 824 til 1.198 – en stigning på 45 pct. I 2015 stod denne patientgruppe for 7.350 akutte indlæggelser i psykiatrien, 18,9 pct. af de i alt 38.749 akutte indlæggelser landet over det år.

I 2009 stod patienter med mindst fem akutte indlæggelser for 14,5 af de akutte indlæggelser i Danmark.

Samtidig er antallet af genindlæggelser med tvang inden for den første uge efter udskrivning. Fra 208 i 2007 til 520 i 2015 – en stigning på 150 pct.

Fra Danske Regioner forklarer formand Bent Hansen (S) meget af udviklingen med, at flere patienter i psykiatrien har et misbrug. Derfor foreslår Danske Regioner bl.a. at oprette 100 såkaldte rehabiliteringssenge, hvor der også er fokus på misbrugsbehandling.

Men det gør det ikke alene, mener Birgit Elgaard.

»Hvis politikerne begynder der, kommer de ikke uden om også at styrke kvaliteten og specialiseringen på bostederne i kommunerne. Ellers bliver man ved med at have kandidater til sengepladser. Meget kan opnås, hvor der også er plads til forebyggelse, til et gode fagligt grundlag på de kommunale bosteder,« siger hun.

Bent Hansen påpeger, at udviklingen i personer med mange psykiatriske indlæggelser drives af en gruppe svært syge patienter og at patienter aldrig bliver udskrevet, uden at en læge har godkendt det først.

»At der er nogle, der måske burde have haft en længere indlæggelse er grunden til, at vi nu foreslår at lave mindst 100 rehabiliteringspladser knyttet til psykiatrien, så vi kan beholde nogle i psykiatrien i et tilbud, hvor de både bliver behandlet for deres sygdom og meget mere målrettet i forhold til misbrug,« siger han.

Det her er blevet mere og mere udtalt over lang tid. Kan 100 senge rette op på en udvikling, som har stået på i så mange år?

»I forhold til antallet af personer med fem eller flere indlæggelser, dækker det faktisk meget godt. Vi forestiller os også, at der bliver oprettet 150 pladser på specialiserede bosteder, hvor man har et tættere setup, end man har på kommunernes bosteder i dag.«

Der blev i 2015 afsat 2,2 mia. kr. over satspuljemidlerne til at styrke psykiatrien. Hvad med dem?

»Først skal du tage anlægsmidlerne på 700 mio. kr. fra, og så skal du dividere med fire år. Dernæst skal du se på, hvor meget, der gik til opkvalificering af personalet. Så inden du nævner det tal, skal du lige finde ud af, hvad det dækker. Hvis man er venlig sidst på måneden er det højst et løft af driften på 400 mio. kr. om året.«

Men der har jo været talt om det her i så mange år. Hvordan kan det blive ved med at gå den gale vej – det tyder tallene i hvert fald på, at det gør?

»Der er ting, som ikke går den gale vej. F.eks. hvis man ser på, hvor hurtigt folk får en diagnose og bliver sat i behandling. Det er faktisk aldrig gået så godt som nu. Selvom antallet af børn i psykiatrien er fordoblet siden 2007, får de faktisk stort set alle sammen en udredning inden for en måned. Ventetiden har aldrig været lavere.«

Kritikere taler om dårligere behandling og en ond spiral. Det lyder ikke som om, det udelukkende er isoleret til de allersygeste?

»Dem, der har de mange genindlæggelser, er dem, der har en vanskelig diagnose. Det er jeg helt sikker på,« svarer Bent Hansen.