Lærere: Hvordan vurderer vi, om eleverne er gode håndværkere?

Torsdag var smilene brede hos regeringspartierne og Dansk Folkeparti, efter de indgik en aftale om, at eleverne i grundskolen også skal vejes på deres praktiske evner, når skolen sætter underskriften på uddannelsesparathedsvurderingen. Målet er at sende flere unge i retning af erhvervsuddannelserne.

Men hos lærerne, som fremover skal give eleverne stemplet som »dygtig praktikere«, er smilene mere stivnede. De har nemlig svært ved at se, hvordan de skal vurdere, om Emil i 8. klasse har gode praktiske evner.

For mens skoleskemaet er fyldt op med boglige fag, er det mere sparsomt med praktiske fag. De eneste fag, som har relation til håndværk, er madkundskab og håndværk/design, som begge er på skemaet på et tidspunkt mellem 4. og 7. klasse. Tilbage står en uges erhvervspraktik og en uges introkursus til erhvervsuddannelserne i 8. klasse.

I Danmarks Lærerforening hilser man intentionen om den praktiske parathedsvurdering velkommen, men undrer sig over, hvordan lærerene skal udmønte det.

»Det store spørgsmål er, hvad lærerne skal bygge sin vurdering på? I de ældste klasser er der ikke obligatoriske fag, som er praktisk orienteret. Så vi risikerer, at det bliver gætteri. Det vil være ærgerligt, når intentionen egentlig er god,« siger Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

I aftalen står, at initiativet ikke må medføre en »væsentlig merudgift«. Med andre ord skal det ekstra krav stort set holde sig inden for folkeskolens nuværende tegnebog. Men det er ønsketænkning, mener Danmarks Lærerforening.

Ingen penge til nyt krav

»Hvis den praktiske vurdering skal være fyldestgørende, må vi i højere grad integrere praktikken i de boglige fag. Men det vil for alvor kræve ressourcer, som man ikke har afsat i aftalen,« siger Bjørn Hansen.

Ifølge aftalepartierne skal eksperter og praktikere inddrages i det videre arbejdet med den konkrete model.

»Hvis ikke der bliver strikket en god model sammen, er det den enkelte lærer, som ender med at skulle stemple elevernes potentiale som håndværkere på et meget lille grundlag,« siger han.

Når en elev træder ind i 8. og 9. klasse, skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurdere, om eleven er parat til en ungdomsuddannelse. Hvis ikke karaktererne er tilstrækkelige, og de personlige og sociale forudsætninger ikke lever op til kravene, kan eleven ikke begynde direkte på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

»Jeg anerkender intentionen om, at de praktiske færdigheder også skal indgå i evalueringen af eleverne. Det kan dog blive vanskeligt at vurdere det fyldestgørende, hvis ikke der tages nye metoder i brug. Det vil samtidig kræve flere økonomiske midler, ellers bliver grundlaget for tyndt,« siger formand for UU Danmark, Mark Jensen.

Han peger bl.a. på erhvervspraktik, introduktionsforløb, fritidsjob og brobygning på erhvervsuddannelserne som elementer, man kan tage med i vurderingen.

Hos regeringspartiet Venstre er man enig i, at vurderingen af elevernes praktiske evner kan blive en udfordring for lærerne.

»Jeg kan sagtens se udfordringen ved, at der ikke er praktiske fag i de ældste klasser at vurdere ud fra. Der er ingen tvivl om, at lærerne skal klædes på til at udføre den her opgave. For håndværkerområdet er ikke en verden, de er vant til,« siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).