Skole og Forældre: Friskolerne opstår som erstatning

Fri- og privatskolerne har fremgang i antallet af elever, mens det omvendte gør sig gældende i folkeskolerne.

Rundt omkring i landet spirer fri- og privatskolerne frem. Samtidig har der historisk set aldrig været så få folkeskoler på landsplan som nu.

Der er flere årsager til, at forældre i stigende grad fravælger at sende deres børn i folkeskolen, lyder det fra Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre.

- På den ene side er det folkeskolen, der fravælger forældrene, idet den lokale skole forsvinder. Det er kommunerne, der lukker en skole, og så laver man en friskole.

- Så vi ser, at mange af friskolerne reelt opstår som erstatning for en kommuneskole, der lukker ude i et lille lokalområde, siger hun.

Hun kalder det en beklagelig tendens og opfordrer kommunerne til at lytte til sine borgere, når der skal laves strukturændringer, for at se om der er modstand mod det i lokalområdet.

- Så kan vi måske undgå de her friskoler, som opstår i protest mod en strukturændring.

- Vi ser det i kommuner alle muligheder steder lige nu, at forældre trækker i gule veste, laver bannere og protesterer imod kommunalpolitikernes beslutninger.

I løbet af de seneste 15 år er hver fjerde folkeskole lukket. I samme periode er antallet af privat- og friskoler steget med cirka 20 procent.

Det viser nye tal fra Undervisningsministeriets institutionsregister, som tænketanken Mandag Morgen har indsamlet.

En af årsagerne til faldet er, at flere skoler i landdistrikterne er blevet slået sammen til større skoler med flere elever.

Men antallet af elever i folkeskolen er samtidig faldet, mens det omvendte har gjort sig gældende i privat- og friskolerne.

En anden årsag til de faldende elevtal i folkeskolen er ifølge Mette With Hagensen folkeskolens ry.

- Vi hører, at man er bekymret for de rammer, som folkeskolen har. At der eksempelvis ikke er råd til at lave valgfag og klasser med under 28 elever, siger hun.

Hvis udviklingen skal vendes, skal der gives flere friheder til folkeskolen, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Eksempelvis mulighed for at ændre længden på skoledagen. Det er Mette With Hagensen enig i.

- Vi drømmer om, at skolebestyrelsen ikke kun får en formel indflydelse, men også en reel indflydelse, siger hun og giver et eksempel:

- Vi kan måske godt få lov til at forkorte skoledagen, men vi kan ikke få ekstra økonomi til at åbne SFO'en en time tidligere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.