'Død' mand bevægede sig og blev hastet til traumestue

Styrelsen for Patientsikkerhed går nu ind i sag om mands død.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Martin Lehmann

En mand fra Odense, der var erklæret død, blev tirsdag 31. januar hastet op fra en hospitalsstue for afdøde for at blive genoplivet, efter en sygeplejerske havde set ham bevæge sig. Det skriver Ekstra Bladet fredag.

Lægerne målte aktivitet i mandens hjerte under genoplivningsforsøget, men efter kort tid ophørte al hjerteaktivitet. Sagen er blevet politianmeldt og Styrelsen for Patientsikkerhed, tidligere kaldet Embedslægen, skal nu undersøge episoden, der fandt sted på Odense Universitetshospital.

- Generelt kan man sige, at vi går ind og undersøger de sager, hvor vi finder, at der er risiko for, at der er sket overtrædelser af sundhedslovgivningen. Og det kan være hyppigt og sjældent forekommende ting. Men det sker meget sjældent, at nogen bliver hevet op fra intervalstuen for at blive forsøgt genoplivet, siger overlæge Henrik L. Hansen, der er kontorchef i Tilsyn & Rådgivning Syd i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Manden var blevet erklæret død i sit hjem i Odense af en akutlæge og blev herefter overført til intervalstuen på Odense Universitetshospital. Intervalstuen er det område, hvor personer, der er erklæret døde af en læge, ligger, indtil der er såkaldt sene sikre dødstegn som ligpletter og dødsstivhed. Intervalstuen skal sikre, at folk rent faktisk er døde, før de bliver transporteret til lighuset og lagt på køl.

Personalet på intervalstuen på Odense Universitetshospital fik sig imidlertid lidt af en overraskelse, da manden havde 'rykvis bevægelse i en hånd,' som chefen for ambulanceområdet i Region Syddanmark, Gitte Jørgensen, formulerer det i en intern mail til ambulanceredderne i regionen.

- Da jeg fra flere sider hører, at der florerer en historie om, at en levende er blevet anbragt i 6-timers stuen (intervalstuen, red.), ser jeg mig nødsaget til at forklare forløbet. (...) Sygeplejersken, der modtager patienten, ser her rykvis bevægelse i en hånd. For at undgå enhver tvivl, flyttes afdøde til FAM (akutmodtagelsen, red.), skriver ambulancechefen blandt andet.

Om manden faktisk var i live, da han blev erklæret død, og om han kunne have været reddet, hvis han havde fået en anden behandling, skal nu undersøges.

- Når man ligger på intervalstuen, så skal man være død. Og det er man efter reglerne først, når alt hjerte- og lungefunktion er uopretteligt ophørt, eller hovedet er adskilt fra kroppen. Så hvis man ikke er død, må man naturligvis ikke ligge på intervalstuen. Generelt kan man sige, at hvis man er død, så bevæger man sig ikke, og der er heller ingen mål- eller lytbar hjerteaktivitet, siger Henrik L. Hansen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dog kan der godt have været få elektriske spændinger i hjertet uden, at der har været decideret hjerteaktivitet, altså, at det har kunnet pumpe blod. Har hjertet ikke pumpet blod, men har der blot været enkelte elektriske impulser, kan det have været korrekt at erklære patienten for død, forklarer Henrik L. Hansen.

- Døden indtræffer ikke på et splitsekund eller i hele kroppen samtidig. Derfor kan der godt være lidt elektrisk aktivitet i hjertet, selvom man er erklæret død.

Chefen for ambulanceberedskabet i Region Syddanmark, Gitte Jørgensen, mener da heller ikke, at der er noget at komme efter i sagen, selvom den er speciel.

- Jeg har aldrig hørt om et lignende tilfælde. Men der er ingen sag, svarer hun via sin pressechef i en mail.

Kilde: Ekstra Bladet

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.