Fakta: Blasfemiparagraffen er en sjældent brugt paragraf
42-årig mand er tiltalt efter blasfemiparagraffen for at brænde Koranen. Paragraffen er ikke brugt siden 1971.
Engang hed det gudsbespottelse og kunne betyde dødsstraf. I dag kalder vi det blasfemi, og strafferammen er på fire måneders fængsel.
I Nordjylland risikerer en 42-årig mand dog højst en bøde, efter at han er blevet tiltalt for blasfemi ved at afbrænde en koran.
Danske dommere bliver yderst sjældent præsenteret for straffesager om blasfemi. Det er kun sket tre gange, siden den nuværende straffelov blev indført i 1930.
- I 1938 blev en gruppe nazister i Østre Landsret dømt for at udbrede antisemitisk propaganda. På plakater og i blade brugte de fire mænd citater fra de jødiske Talmudskrifter til at gå til angreb på den jødiske tro. De fire fik hæftestraffe på mellem 20 og 80 dage.
- Anden gang var i 1946, hvor to mænd fik en bøde for at have foretaget en "dåbshandling" under et københavnsk maskebal.
- I 1971 blev to programchefer i Danmarks Radio tiltalt for blasfemi, efter at sangerinden Trille i tv havde sunget visen "Øjet" med tekst af Jesper Jensen. Retten i Gladsaxe frifandt de to programchefer, da den fandt, at "bedømmelsen måtte ske ud fra en samlet bedømmelse af visens tendens, der måtte ses som et polemisk indlæg mod religiøs opdragelse".
Anklagemyndigheden har i mindst 12 tilfælde afvist at rejse tiltale efter paragraffen.
Det skete i 1997, hvor en billedkunstner havde annonceret en symbolsk afbrænding af Biblen som del af et kunstnerisk debatoplæg.
Og i 2006 afviste anklagemyndigheden at rejse tiltale i forbindelse med Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
Kilder: Rigsadvokaten, Ritzau