40.000 danske børn spiller skoleskak og bliver bedre til matematik

Skolernes Skakdag er udbredt til hele landet. Forskning viser, at børn trives og bliver bedre til matematik.

Artiklens øverste billede
Hver femte skole bruger skak i den understøttende undervisning, da skak gør elever bedre til matematik. En af de skoler, der har indført skak på skoleskemaet, er Lillerød Skole i Allerød. Foto: Ivan Riordan Boll/Polfoto

Fredag 10. februar mødes skolebørn over hele landet til skakspil. Midt i skoletiden. Og mens de flytter brikker, bliver de bedre til matematik.

Det er Dansk Skoleskak, der står bag initiativet, som i år er udbredt til 266 skoler. Knap 40.000 elever har tilmeldt sig spilledagen.

- Der er forskning, der viser, at børn faktisk bliver bedre til matematik og bedre til at koncentrere sig, når de spiller skak. De trives også bedre, siger Mikkel Nørgaard, som er programleder for læring hos Dansk Skoleskak.

Skolernes Skakdag åbner officielt på Lindehøjskolen i Herlev fredag klokken 8.15.

På Præstemarkskolen i Hinnerup kommer stormester Peter Heine Nielsen og spiller skak mod 50 elever - på samme tid.

Heine er træner for den norske verdensmester Magnus Carlsen, som har været verdens bedste skakspiller siden 2011.

Den forskning, som programlederen henviser til, stammer fra TrygFondens Børneforskningscenter. Her undersøgte man i 2013-2015 effekten af skak på elever i folkeskolens tre første klassetrin.

Konklusionen var, at skaktimerne forbedrede elevernes kompetencer i matematik markant.

- Skakundervisningen forbedrer eleverne i den efterfølgende matematiktest - uanset deres matematiske kompetencer inden forsøget, konkluderer fonden.

I undersøgelsen erstattede man en af elevernes normalt fire matematiktimer med skakundervisning ud fra materiale udarbejdet af Dansk Skoleskak. 482 elever deltog i forsøget. Især drenge, som var sværere at motivere, havde gavn af skak.

Dansk Skoleskak blev etableret i 1960 af frivillige skoleledere og lærere. I mange år var det frivillige, som arrangerede skakspil før eller efter undervisningen, men de seneste ti år er der ifølge programlederen sket en professionalisering.

- Vi efteruddanner lærere og pædagoger, så de kan bruge det som et redskab i deres undervisning til at gøre eleverne bedre til at gå i skole, siger Mikkel Nørgaard.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.