Fortsæt til indhold
Indland

Det ved vi om Trumps »terrorangreb« mod politifolk i Danmark

Donald Trump har – foruden skyderiet ved Krudttønden og synagogen i København i 2015 – udpeget to danske sager som terrorangreb, der fik for lidt omtale.

Var det terror, eller var det en tilfældighed?

Det spørgsmål står tilbage, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, og Det Hvide Hus, har føjet tre danske sager til en liste med i alt 78 episoder verden over, som ifølge amerikanerne kan betegnes som terrorangreb, »der ikke har fået den omtale, de fortjener,« som Donald Trumps talsmand, Sean Spicer udtalte mandag.

Den første sag er terroranslaget mod Krudttønden og synagogen i København den 14. og 15. februar 2015, da Omar El-Hussein dræbte to personer og sårede flere, inden han selv blev dræbt af politiet.

Den næste omhandler et overfald i Center Sandholm den 29. september 2015, hvor en 56-årig betjent blev stukket tre gange med en bajonet af en 25-årig statsløs palæstinenser.

Den tredje sag er skyderiet på Christiania den 31. august 2016 da to betjente blev skudt, den ene i hovedet. Gerningsmanden, den 25-årige bosnier, Mesa Hodzic, blev siden skudt og dræbt af politiet.

De to sidstnævnte sager er ikke af myndighederne blevet betragtet som terrorangreb, men i begge tilfælde er Islamisk Stat blevet omtalt.

Her er, hvad vi ved om sagerne.

Drabsforsøget i Center Sandholm, 29. september 2015

Kort tid efter at en 56-årig politibetjent fra Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter klokken ca. 03.30 mødte i Center Sandholm i Nordsjælland, blev han overfaldet ud af det blå.

En 25-årig statsløs palæstinenser gik til angreb, da politiassistenten gik ind i en af politiets bygninger i asylcenteret. Den 56-årige blev efterladt i kritisk tilstand, men slap levende fra overfaldet.

Den 25-årige var i ly af natten brudt ind i bygningen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Retten i Hillerød, som den 1. november 2016 idømte gerningsmanden seks års fængsel for drabsforsøg og udviste ham af Danmark for bestandig.

»Tiltalte begik den 29. september 2015 om natten indbrud i en af politiets bygninger i Center Sandholm. Han var alene i bygningen og blev overrasket, da en politimand kom til stede for at hente nogle papirer. Tiltalte overfaldt og stak politimanden adskillige gange med en bajonet i bl.a. skulder, hals og hoved, med stort blodtab til følge,« skrev retten i sin pressemeddelelse.

Den 56-årige betjent fik efter ca. fem minutters kamp vristet sig fri. Ifølge sin forklaring i retten, tog han våbenet fra den 25-årige og kastede det ind i et andet lokale.

Ifølge politiassistentens forklaringer i retten, råbte gerningsmanden bl.a. »Allahu akbar – die you swine«, da han angreb. I pressemeddelelsen fra retten fremgår det, at gerningsmanden råbte sådan to gange.

Den 25-årige boede ikke i Center Sandholm men i Udrejsecenter Sjælsmark. Der gik han til efter overfaldet, hvorefter han ifølge retten »skrev flere sedler, i hvilke han udtrykte tydelig sympati for Islamisk Stat. Tiltalte havde også forud for overfaldet udtrykt sympati for Islamisk Stat på sedler, han havde efterladt efter indbrud i forsvarets bygninger«, som der står i pressemeddelelsen.

I retten kom det ifølge Ritzau frem, at den 25-årige på en seddel bl.a. havde skrevet: »I dag betaler I for nogle af jeres forbandede gerninger og jeres krig mod Den Islamiske Stat i Irak og Syrien, og det kommende er gennemtænkt og hårdere«

På en anden seddel stod der: »En ensom ulv kommer fra Den Islamiske Stat. Her er jeg inde for anden gang i hjertet af jeres militære afdeling, og det næste (vil være, red.) plukning af hoveder«.

Ifølge anklagemyndigheden havde den 25-årige inden overfaldet – under et møde med danske myndigheder – givet udtryk for, at han gerne ville til Syrien og bekæmpe Bashar Al-Assad.

Den 25-årige havde tidligere førsøgt at søge asyl i Norge, Sverige og Holland. Han havde tidligere boet to år på et asylcenter i Sverige, og i 2015 angreb han der den svenske justits- og integrationsminister, Morgan Johansson, med en skumslukker.

Den 25-årige nægtede sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendte grov vold. Han afviste desuden at have sympati for Islamisk Stat.

Ifølge Ritzau udtalte han i retten, at »jeg synes ikke om Islamisk Stat. Jeg har aldrig mødt nogen af dem« og »jeg har ikke sagt, at jeg ville rejse videre til Syrien«.

Sagen blev ikke behandlet som en terrorhandling, retten i Hillerød lagde i domsafsigelsen vægt på, »at overfaldet skete spontant under et indbrud,« står der i pressemeddelelsen.

Skyderiet på Christiania, 31. august 2016

Klokken nærmede sig midnat, da den 25-årige Mesa Hodzic kom cyklende gennem Christiania. Han var på vej væk med dagens omsætning fra en af fristadens hashboder, da to civilklædte politibetjente forsøgte at standse ham nær Fredens Ark.

Reaktionen kom prompte. Mesa Hodzic trak en pistol og skød.

Han ramte den ene betjent i benet, den anden blev skudt i hovedet og endte i koma. Derudover blev en tilfældig civil person også ramt i benet. Efter skyderiet stak Mesa Hodzic af.

Næste morgen blev han fundet i en lejlighed i Vinkelhuse i Kastrup. Da den 25-årige mand, der ankom til Danmark som fireårig flygtning fra Bosnien, forsøgte at slippe væk fra politiet, blev han skudt. Han døde efterfølgende på hospitalet.

Spørgsmålet er, hvad der fik Mesa Hodzic til at skyde. Gennem opvæksten var han kendt som en af de værste bøller på Amager, hvor han bl.a. i en periode var en del af den såkaldte Telemarksgadebanden, TMG. Og i 2011 var han tiltalt – men blev siden frikendt – i en sag om forsøg på manddrab.

Det skete efter, at en ung mand, SR, i 2010 blev angrebet med kniv uden for Mesa Hodzic’ mors lejlighed. SR havde tidligere været bedste venner med Mesa Hodzic, men en kvinde kom imellem dem. Faderen, Ferid Hodzic, blev idømt seks års fængsel i sagen, Mesa Hodzic og hans lillebror blev begge frikendt.

Denne sag blev pludselig aktualiseret igen efter skyderiet på Christiania den 31. august 2016. Og det samme gjorde Mesa Hodzic tro. For i de otte måneder, Mesa Hodzic sad varetægtsfængslet i sagen, blev han ifølge TV2 tiltagende religiøs.

Efter løsladelsen konverterede han til islam. Han anlagde skæg, levede efter en streng fortolkning af islam, skrev TV2 bl.a., og inden sin død var Mesa Hodzic tilknyttet den salafistiske gruppe Milatu Ibrahim.

Københavns Politi oplyste, at Mesa Hodzic sympatiserede med Islamisk Stat, og kort tid efter skudepisoden – da Mesa Hodzic var afgået ved døden – tog IS ansvaret for angrebet i sit magasin Amaq.

»Gerningsmanden bag angrebet, som gik efter politiet i København, er en soldat i Islamisk Stat og udførte angrebet som følge af opfordringen om at angribe lande i koalitionen,« lød erklæringen.

Ifølge Københavns Politi var der imidlertid intet i efterforskningen, som pegede på, at Hodzic’ religiøse overbevisning spillede en rolle i forbindelse med skudepisoden.