Skattechef blokerer offentliggørelse af rapport om milliardskandale

En rapport om håndteringen af udbyttesagen kan ikke offentliggøres uden samtykke fra cheferne i den.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er klar til at offentliggøre en 200 sider lang og hidtil hemmeligholdt rapport om myndighedernes håndtering af udbyttesagen.

Det skriver Politiken mandag.

Men selv om skatteministeren er klar til at offentliggøre rapporten og efterkomme ønsket fra flere partier, kan det bare ikke lade sig gøre.

Noget overraskende bliver offentliggørelsen nemlig ifølge Politiken blokeret af en af de tre skattechefer, der oprindeligt blev udpeget som hovedansvarlige for myndighedernes svigt i udbyttesagen - og sendt hjem på ubestemt tid i efteråret 2015.

Blokeringen er opsigtsvækkende, fordi rapporten netop frikender de hjemsendte skattechefer og konkluderer, at der ikke er noget grundlag for at trække dem igennem en række tjenstlige forhør.

Men da rapporten omfatter de tre chefers sager, kan den ikke gøres offentlig uden deres udtrykkelige samtykke.

- Jeg ønsker fortsat denne rapport offentliggjort, og skulle den pågældende medarbejder ændre holdning, er vi klar til at offentliggøre redegørelsen hurtigst derefter, siger Karsten Lauritzen til Politiken.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra de tre tidligere hjemsendte skattechefer, men ifølge dens oplysninger er de ikke enige, når det gælder offentliggørelsen af Kammeradvokatens redegørelse.

Og det indtryk bekræfter formanden for Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise, der organiserer de nu frikendte skattechefer.

- Det er egentlig meget enkelt; der er tale om en rapport, der er tavshedsbelagt, fordi den omfatter personsager, og derfor må og kan vi ikke sige ja til en offentliggørelse uden et klart samtykke fra de personer, den omfatter - og det samtykke har vi ikke fra alle, siger han til Politiken.

Rapporten er forfattet af statens egen advokat, Kammeradvokaten. Den giver ifølge avisen et rystende indblik i den manglende kontrol og de rene gætterier, der prægede Skats håndtering af sagen.

Oplysninger, som kan være med til at forklare, hvordan udenlandske kriminelle på få år slap af sted med at lænse den danske statskasse for 12,3 milliarder kroner, uden at der blev grebet ind.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.