Bødskov var »irriteret« over politiet
Der var en, der var to, der var tre tidligere S-ministre i vidneskranken i Tibet-kommissionen. Den første – Morten Bødskov – mener, at Tibet-sagen bør resultere i et eftersyn af politireformen.
Ministres kalendere er normalt hermetisk lukket land for offentligheden, men i Tibet-kommissionen fredag havde Morten Bødskov (S) alligevel taget sin med. For at give et indblik i, hvor travlt han som daværende justitsminister havde i sommeren 2012, hvor både et EU-formandskab, vanskelige asylforhandlinger og Folkemødet på Bornholm pressede sig på.