Danske soldater drager i krig for at få oplevelser, venner og udfordringer

Lysten til eventyr, en oplevelse for livet, udfordringer og nye kammerater.

Det er de altoverskyggende drivkræfter, når danske soldater drager i krig og melder sig til både fredsbevarende missioner og hårde militære kampmissioner i udlandet. Konklusionen fremgår af en ny stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der har undersøgt udsendte soldaters grunde til at tage af sted både før og efter udsendelsen.

Opbygning af demokrati i landet, hvor militærmissionen finder sted, er den mindst vigtige drivkraft for de danske soldater, og »loyalitet over for forsvaret« rangerer også lavere end selve udfordringen og oplevelsen.

Mere end en tredjedel af de udsendte soldater er mellem 18 og 24 år, og de melder sig gerne til de hårde missioner, hvor der er høj risiko for at blive dræbt eller såret. De unge har typisk en kort kontrakt og bruger gerne et sabbatår på at drage i krig, fremgår det af undersøgelsen, som bygger på svar fra i alt 595 soldater, som i 2011 var udsendt til enten Natos risikofyldte kampmission i Afghanistan eller den mere rolige fredsbevarende FN-mission i Libanon.

Bruger sabbatår på krig

»Det er interessant og overraskende, at især de helt unge uden familier vælger at bruge et sabbatår på de mere farlige missioner, og det gør de ikke nødvendigvis, fordi de vil have en karriere i forsvaret,« siger seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, SFI, som står bag undersøgelsen.

De lidt ældre soldater og officerer med længere kontrakter og familier deltager i højere grad i de mere rolige fredsbevarende missioner, som også foretrækkes af kvindelige soldater.

De militære missioner lever dog langtfra op til soldaternes store forventninger før afrejsen, konkluderer SFI. Især mange soldater på de mere rolige fredsbevarende missioner er skuffede over missionen og udbyttet, fordi der simpelthen ikke sker nok, siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.

»Samtidig kan mange af soldaterne ikke se, at de gør den forskel, som de forventede, og derfor opfatter de missionen som lang og kedelig.«

Til gengæld er skuffelsen ikke nær så stor hos de soldater, der deltager i ”rigtig krig” i kampgrupper med konkrete mål, operationer og opgaver, hvor de har brug for deres militære træning, siger hun.

Færre kvinder på mission

Undersøgelsen konkluderer tillige, at Danmark i modsætning til andre lande ingen problemer har med at rekruttere soldater. Fra 2006 til 2012 voksede antallet af frivillige menige ved Hærens basisuddannelse således fra 76 til 96 pct.

Danske soldater adskiller sig også på andre områder markant fra andre lande, fortæller Stéphanie Vincent Lyk-Jensen. De udsendte danskere er f.eks. meget yngre end deres amerikanske kolleger, og der er også færre kvinder blandt de danske udsendte end i USA.

37 pct. af de udsendte danskere var under 25 år, mens det kun gælder for 5 pct. af de amerikanske soldater.

Danmark har ifølge undersøgelsen i de seneste 20 år udsendt omkring 30.000 soldater til internationale militære missioner. I alt er der tale om cirka 60.000 individuelle udsendelser. I den periode har de militære missioner ændret karakter fra at være mest fredsbevarende til langt mere risikofyldte kampmissioner.

Ifølge Stéphanie Vincent Lyk-Jensen kan både politikere og forsvaret bruge den nye undersøgelse som et redskab til bl.a. at tiltrække de soldater, der er brug for til bestemte missioner. Samtidig kan resultatet måske hjælpe til at sikre, at flere vælger en karriere i det danske forsvar.