Topøkonomer undsiger regeringens argumenter for at lave nye reformer

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i nytårstalen advarer om en gentagelse af den økonomiske krise i 00’erne og bruger det til at argumentere for reformer, så holder argumentet ikke. Situationen i dansk økonomi er nemlig en helt anden i dag, lyder det fra flere topøkonomer.

»Der er ikke noget akut behov for at lave store reformer rettet mod at forbedre de offentlige finanser. Der er ikke nogen brændende platform for reformer,« siger Michael Svarer, økonomisk overvismand og professor i økonomi.

Han bakkes op af den tidligere overvismand, økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

»Forskellen på 2006 og i dag er, at vi har lavet alle de mest nærliggende og nemmeste reformer med den største effekt.«

I sin tale til danskerne drog Lars Løkke Rasmussen en direkte parallel til for »næsten ti år siden«:

»Det endte med, at jeg i en nytårstale måtte se jer i øjnene og bebude en voldsom opstramning af efterlønnen. Og senere en stor dagpengereform med meget kort varsel,« sagde han og fortsatte:

»Det var nødvendigt, men også barskt – og det skal helst ikke ske igen.«

På den baggrund varslede han, at regeringen vil sænke skatten på arbejde, hæve pensionsalderen og sænke SU’en.

Samme logik lød før jul fra finansminister Kristian Jensen (V):

»Vi står et sted, der langt hen ad vejen minder om 2004-2005, hvor der begyndte at være knaphed på arbejdskraft,« sagde han i et interview med Jyllands-Posten og fortsatte:

»Derfor er vi nødt til at reagere nu.«

Men ifølge regeringens egne tal vil tidligere vedtagne reformer af bl.a. pensionsalder, efterløn og dagpenge bidrage til at øge arbejdsstyrken med 168.000 personer i årene fra 2017 til 2025.

Og ifølge regeringens seneste økonomiske redegørelse er der fortsat plads til, at flere kommer i arbejde, uden at det skaber pres på lønningerne eller mangel på arbejdskraft netop på grund af de tidligere reformer.

»De store strukturelle problemer er i høj grad blevet adresseret og løst. Så nu handler det mere om, at politikerne prioriterer, at de vil endnu mere. F.eks. store og dyre skattelettelser,« siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen.

Regeringen har som mål at øge arbejdsstyrken med yderligere 55.000 til 60.000 personer frem mod 2025.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) fastholder, at »opsvinget ender med en ordentlig maveplasker, hvis ikke vi sørger for, at der er det arbejdsudbud, der er nødvendigt«, men siger:

»Det er rigtigt, at der ikke er nær så mange lette arbejdsudbudsreformer, som der har været tidligere. Men det bliver ikke noget argument for, at det ikke er en god ide,« siger han.