Forældre skal betale børnebidrag til bortførte børn
Det møder skarp kritik fra DF og S, at andre lande kan dømme danske forældre til bortførte børn til at betale børnebidrag.
Når et barn bliver bortført fra Danmark, typisk af den ene forælder, risikerer den efterladte far eller mor at blive dømt i udlandet til at betale børnebidrag til bortføreren.
»Det er fuldstændig uacceptabelt«, lyder det fra Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.
»En forælder til et bortført barn, der har forældremyndigheden efter dansk ret, skal aldrig kunne dømmes til at betale børnebidrag. Det duer simpelthen ikke,« siger hun.
Hvis det bortførte barn befinder sig i et land, der som Danmark er en del af EU eller Haager-konventionen af 1973, anerkender Danmark som udgangspunkt den udenlandske dom om børnebidrag.
Pengene følger barnet, forklarer Caroline Adolphsen, lektor i familieret på Aarhus Universitet:
»Det er ligegyldigt juridisk set, om barnet er bortført af sin forælder. Børnebidraget skal sikre barnets forsørgelse, så det for eksempel ikke går sultent i seng.«
Hun vurderer, at det omvendt kan krænke børnenes retssikkerhed, hvis de ikke kunne få børnebidrag under en bortførelse.
»Barnet kan jo ikke gøre for, at det bliver bortført. Hvis man ser det fra et børneperspektiv, vil det være et dobbelt overgreb, hvis man også straffer det økonomisk,« siger hun.
DF: Et incitament til at bortføre
Sådan ser Dansk Folkeparti ikke på det. Partiets børne- og familieordfører, Pernille Bendixen, kalder det »uhørt« og mener, at børnebidraget »belønner den kriminelle«.
»Det er ulovligt at bortføre et barn, uanset hvordan man vender og drejer det. Det skal den anden forælder ikke straffes for. Det er helt urimeligt,« siger hun.
Hun mener, at det giver et »rimelig godt incitament« til at bortføre børn.
»Når man så har begået den ulovlige handling, får man også penge for det. Det er nærmest at opfordre til at bortføre et barn,« siger hun.
DF-ordføreren har bedt børne- og socialminister Mai Mercado (K) om at undersøge, om en løsning kan være at lave en tillægslov til Haager-konventionen.
Ministeren afviser at kommentere sagen med henvisning til, at hun forhandler med Folketingets partier om at tiltræde en version af Haager-konventionen fra 2007. En version, der som udgangspunkt ikke ændrer den nuværende praksis.