Fire risikerer varige mén efter øjenskader nytårsaften

I alt fik 25 skadet deres øjne af fyrværkeri. Ti af dem var tilskuere. Næsten ingen bar beskyttelsesbriller.

Der blev nytårsaften og -nat registreret 25 øjenskader på landets øjenafdelinger. Heraf er der fire alvorlige øjenskader, der næsten sikkert vil give varige mén.

Det oplyser overlæge Jørgen Villumsen fra Region Hovedstadens øjenafdeling på Glostrup Hospital. Han har indsamlet tal fra øjenafdelingerne i landets fem regioner.

Blandt de 25 skadede er 12 børn.

- Stort set ingen af dem, der har fået øjenskader, har brugt beskyttelsesbriller. 23 oplyser, at de ikke havde briller på, mens to muligvis havde det, siger Jørgen Villumsen.

Han hæfter sig ved, at 10 af dem, der har fået skadet deres øjne, ikke selv håndterede fyrværkeri, men blev ramt, da de stod og så på.

Ifølge Region Sjællands opgørelse i hele landet har der været 38 øjenskader. Men her er der også tale om øjenskader af mindre alvorlig karakter, hvor folk har kunnet sendes hjem uden behandling, mener Jørgen Villumsen.

Glostrup Hospital har i en årrække opgjort nytårets øjenskader. Ved den tilsvarende undersøgelse sidste år blev der registreret 10 øjenskader. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, understreger Jørgen Villumsen.

- Man skal passe på med at sammenligne, for det kan være forskelligt, hvad der tælles med år for år, siger han.

I år er der imidlertid mindst fire såkaldte synstruende skader, der med stor sandsynlighed vil give varigt mén med nedsat syn eller andre alvorlige problemer.

En af de alvorlige øjenskader skete, da en person fik et nedfaldent fragment fra noget fyrværkeri i øjet.

Af øjenafdelingernes samlede tal på 25 registrerede skader handler ni om personer, der er blevet ramt af raketter eller fyrværkeribatterier, der er eksploderet, inden fyrværkeriet er kommet i luften.

En er kommet til skade på grund af et eksperiment med hjemmelavet fyrværkeri. Det er en 10-årig dreng, som havde forsøgt sig med at lave et kanonslag af krudt fra heksehyl.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.