Sophie Løhde skal forny den offentlige sektor: »En fugl flyver ikke, før den får vinger«
Stramme rammer i den offentlige sektor er og bliver et grundvilkår, lyder det fra regeringens nye minister for offentlig innovation.
Det er måske nok både sagt og hørt før.
At den offentlige sektor skal køre længere på literen, når sygehusene, skolerne og ældreplejen i fremtiden vil opleve et større pres pga. befolkningsudviklingen.
Politikerne har gennem tiden brugt forskellige udtryk for det samme:
Der skal effektiviseres. Produktiviteten skal øges. Den offentlige sektor skal moderniseres.