Annonce
Indland

Antallet af antibiotikarecepter til unge kvinder er »bekymrende« højt

Lægelig praksis ved symptomer på blærebetændelse skal ændres, mener lægernes faglige organisation.

Dyrkning af bakterier ved undersøgelse af symptomer for blærebetændelse kan halvere antallet af antibiotika-recepter vurdere eksperter. Derfor skal der nu laves nye anbefalinger til de praktiserende læger. Foto: Arkivbillede

Behandling af blærebetændelse hos unge kvinder foregår i for stor en grad ved hjælp af en antibiotikakur.

Det er ifølge flere eksperter konklusionen på tal fra lægemiddelstatistikregisteret, der har opgjort, hvor mange antibiotikarecepter, der bliver udskrevet pr. 1000 kvinder i Danmark.

Fakta om blærebetændelse
  • Blærebetændelse er en hyppig sygdom, som de fleste kvinder når at opleve en eller flere gange i løbet af deres liv. Særligt kvinder under 30 og over 70 får ofte blærebetændelse.
  • De typiske symptomer er svie og smerter ved vandladningen, hyppig vandladning og trykken over blæren.
  • Man kan behandle blærebetændelse med antibiotika, men kun knap halvdelen af alle patienter med symptomer på blærebetændelse har sygdomsfremkaldende bakterier i urinen og dermed effekt af antibiotika.
  • Hos den anden halvdel har symptomerne andre årsager. Det kan f.eks. være en underlivsbetændelse (klamydia) eller skedekatar (svamp). Undersøger man urinen finder man ingen bakterier og antibiotika hjælper ikke.
  • Lægen kan foretage undersøgelser i konsultationen og derved finde ud af, om der er bakterier i urinen.
I 2015 blev der udskrevet 371 antibiotikarecepter per 1000 kvinder mellem 15 og 29 år. Det tal bekymrer Ute Wolff Sönksen, der er afdelingslæge ved Statens Serum Institut.

»Selvom vi kan se, at der er sket et lille fald i antallet af recepter de seneste år, så er det bekymrende, at så mange unge kvinder får antibiotikabehandling. De fleste er jo grundlæggende raske og et overforbrug af antibiotika øger risikoen for resistensudvikling. Det må vi kunne gøre bedre, da det næppe er alle yngre kvinder, der har en behandlingskrævende blærebetændelse,« siger Ute Wolff Sönksen.

Undersøgelser har nemlig vist, at hen imod halvdelen af kvinder med typiske symptomer på blærebetændelse ikke har sygdomsfremkaldende bakterier i urinen, og de skal derfor ikke behandles med antibiotika.

Forsker i multiresistente bakterier: Overforbruget af antibiotika skyldes, at vi har for travlt til at være syge

Lars Bjerrum, der er professor på Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet, mener, at unge kvinder skal undersøges bedre, før de modtager en recept på antibiotika, fordi der med antibiotika altid er en risiko for unødvendige bivirkninger og udvikling af resistente bakterier.

»På trods af, at man har symptomer på blærebetændelse, kan det også være symptomer på noget helt andet. Derfor er det vigtigt, at en læge undersøger, om det er blærebetændelse eller ej, og om der skal gives antibiotika,« siger Lars Bjerrum.

Praktiserende læger har flere muligheder for at undersøge for bakterier i urinen. De kan enten dyrke urinen i et varmeskab, men på den måde tager det dog et døgn, før patienten får svar. Lægen kan også foretage en urinstixtest, og her kommer svaret med det samme. 

Multiresistente bakterier trives på sygehusene

Nutidens diagnosticering foregår idag både via urinstix'en og bakteriedyrkningen, hvilket ifølge Lars Bjerrum er problematisk. En positiv urinstrix resulterer nemlig ofte i, at der startes på en unødvendig antibiotikakur, som bakteriedyrkningen først afslører dagen efter.

Han anbefaler derfor, at læger altid starter med en urindyrkning og dropper urinstix'en, når de skal undersøge urinen for sygdomsfremkaldende bakterier.

»Vi kan se, at når lægerne foretager urindyrkninger - i stedet for de hurtigere prøver via f.eks. urinstixtest - så udskriver de faktisk halvt så mange unødvendige recepter på antibiotika,« siger Lars Bjerrum.

Formanden for de praktiserende lægers faglige organisation, Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, erkender også, at de praktiserende lægers håndtering af symptomer på blærebetændelse skal ændres så den seneste viden tilgodeses. Antallet af recepter kan måske halveres, mener han.

»Der er kommet ny viden indenfor de senere år, som viser, at vi skal blive mere præcise i vores diagnostix af blærebetændelse. Det gør vi ved at indføre flere urinmikroskopier og dyrkninger i den almene praksis i stedet for bare at stikke en stix ned i urinen,« siger Anders Beich.

»Engang var det godt nok, det er det ikke mere. Vi er blevet klar over, at det kun er halvdelen af dem, der har en positiv prøve på en urinstix, som faktisk har en blærebetændelse, eller har bakterier nok i urinen til, at symptomerne skal behandles med antibiotika,« siger Anders Beich.  

Nøglen til at få nedbragt antallet af antibiotikarecepter ved symptomer på blærebetændelse ligger ifølge Anders Beich i udbredelsen af den nye viden og den nye måde at håndtere symptomerne på. Lige nu stemmer anbefalinger i f.eks. Lægehåndbogen ikke overens med den nye viden om behovet for flere urindyrkninger.

»Den nye viden udbredes allerede på kurser for vores medlemmer. Men det kræver også, at vi får det føjet ind vigtige steder i f.eks. Lægehåndbogen, som rigtig mange læger slår op i. DSAM vil formentlig også udgive en tidsvarende diagnostik og behandling af urinvejsbetændelse, hvis vi kan få en interessegruppe samlet,« siger Anders Beich.

»Det er vores ansvar at skrive nye vejledninger til vores medlemmer, men indsamling og udbredelsen af ny viden har tidligere taget lang tid, og vi arbejder stærkt på at nedkorte produktionstiden af vejledninger og guidelines for veldefinerede lidelser, som man må sige, der er tale om ved urinvejsbetændelse,« siger Anders Beich.

De nye tal kommer i kølvandet på den netop overståede Europæiske Antibiotikadag, som i Danmark markeres med en kampagne, der skal være med til at begrænse overflødig brug af antibiotika.

Bag kampagnen står Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelsstyrelsen, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin, KL og FOA.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her