Mobilapp til nødopkald løser adressediskussioner - når den bruges rigtigt

Har du akut brug for hjælp, er det altid en god idé at vide, hvor I verden du befinder dig.

På det seneste er flere sager, hvor personen bag nødopkaldet ikke har kendt sin adresse, dukket op, og især alarmcentralens håndtering af disse sager har været udsat for stor kritik.

I juni i år ringede en kvinde 1-1-2, fordi hun frygtede at blive slået ihjel af en psykisk syg ekskæreste. Da hun ikke kunne adressen, fik hun af en politiassistent tilbudt en ligvogn i stedet for en politibil.

En anden politiassistent skældte en kvinde ud, fordi hun ikke kunne oplyse adressen, da hun om natten den 26. september ringede til alarmcentralen for at anmelde, at Svinkløv Badehotel stod i flammer.

Men der findes et hjælpemiddel, som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i samarbejde med Politiet har udviklet. Den hedder ”112app’en” og blev allerede lanceret i 2013.

Ringer du til alarmcentralen via 112app’en, sender app’en din position til alarmcentralen ved hjælp af telefonens GPS-koordinater i sekundet, inden taleopkaldet stilles igennem. På den måde ved alarmcentralen allerede, hvor du befinder dig, inden du er kommet i kontakt med vagthavende i den anden ende af røret.

I de bedste og fleste tilfælde kan alarmcentralen ved hjælp af app’en lokalisere dig inden for få meter, men i nogle tilfælde kan nøjagtigheden være dårligere f.eks. inden for 300 meter.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, som står bag app’en, vurderer, at app’en er downloadet 900.000 gange, og at der findes i omegnen af 500.000 aktive brugere, da nogle har downloadet app’en flere gange.

Men selvom app’en altså oplyser din position, så er brugen af app’en ikke problemfri, fortæller Anders Nielsen fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Han er en af de ansvarlige bag udviklingen af 112app’en.

»Vi gør meget ud af at gøre folk opmærksomme på, at hvis der f.eks. er lukket for mobildata, eller app’en ikke har adgang til telefonens lokalitetstjenester, så kan telefonen ikke sende dine koordinater til alarmcentralen,« siger Anders Nielsen.

»Så en del af dem, der ringer ind fra app’en, får alarmcentralen ikke koordinater fra. Derfor er det også vigtigt at understrege, at app’en kun udgør et supplement til opkaldet til alarmcentralen,« siger han.

Udover app’ens krav til telefonens indstillinger, så vil personen bag opkaldet også altid blive spurgt ind til adressen, som vedkommende befinder sig på, selvom koordinaterne er gået igennem. Koordinatteknologien fungerer nemlig ikke med udrykningskøretøjernes GPS. De kræver en adresse.

App’ens udfordringer har også haft betydning for app’ens udbredelse. Efter en genlancering af app’en i 2016 gjorde uddannelsesinstitutioner og idrætsklubber reklame for app’en, men der kom aldrig en reklame for app’en i medierne på trods af dens vigtige funktion. Dertil var kommunikationsudfordringerne for mange.

»Dens funktioner kræver noget af brugeren, før de virker, som de skal. Der skal være batteri på telefonen, lokalitetstjenesterne og data skal være slået til, eller der kan være dårlig dækning, og det er især de elementer vi lægger stor vægt på i vores kommunikation om app’en,« siger Anders Nielsen.

Han forsikrer dog, at 112app’en er et værdifuldt værktøj, når den bruges rigtigt.

»Fejlene skyldes ofte fejlbetjening, selve app’en fungerer rigtig godt i de fleste tilfælde,« siger Anders Nielsen.

Rigspolitiet understreger også over for Jyllands-Posten, at 112app’en skal ses som et supplement til det generelle nødopkaldssystem, og at 112app’en giver 112-operatøren flere søgemuligheder til udfindelse af skadesteder end et traditionelt 112-opkald.

Rigspolitiet anslår, at der hver måned i snit indløber 300-400 opkald fra 112app’en, som resulterer i udkald af beredskab.

Se mere om 112app’en i nedenstående klip.