Plejefamilier på skrump: »Vi skal arbejde 24 timer i døgnet« - for 12.000 kr. om måneden

Udgifterne til plejefamilier er et omdiskuteret emne i flere kommuner for tiden.

Ikke mindst i Randers, hvor ca. 100 plejeforældre mandag mødte op ved byrådsmødet, fordi en række spørgsmål om forestående nedsættelser af vederlagene til plejefamilier i kommunen, skulle gennemgås.

En af dem, der dukkede op på rådhuset i Randers er Karsten. Han og hustruen har udsigt til at miste fem såkaldte vederlag a' godt 4.000 kr. stykket - altså ca. 20.000 kr. om måneden, fortæller han.

Sker det, risikerer familien ikke længere at have et økonomisk råderum stort nok til at leve op til kravene til familien, siger Karsten. I værste fald frygter han, at hans 11-årige plejesøn, som har boet hos familien i næsten 10 år, må flytte.

»For at man kan have en godkendelse, skal tilsynet vurdere familien. Man skal have et hus, hvor plejebørn har eget værelse, en fornuftig bil så man kan køre til samvær osv. med den biologiske familie. Og man skal have et rådighedsbeløb, så man kan give børnene nogle gode oplevelser,« siger han og oplyser, at familien skal have et rådighedsbeløb på 13.500 kr. om måneden.

Men hvordan hænger økonomien for plejefamilier egentlig sammen?

Det varierer fra kommune til kommune, hvordan plejefamilier bliver aflønnet. I Aarhus Kommune er lønnen fast og kan ikke falde - en model, man også i Randers er ved at skifte over til.

Men hidtil har systemet været indrettet således, at plejefamilier fik et bestemt antal vederlag pr. barn om måneden alt efter, hvor krævende en plejeopgave, de påtog sig. Løbende skulle vederlaget genforhandles, og var der fremgang hos barnet, så plejeopgaven blev mindre, skulle vederlaget falde.

Størrelsen på vederlagene - 4.066 kr. om måneden i 2016, stigende til 4.152 kr. om måneden i 2017 - er et fast, landsdækkende niveau.

Dertil kommer f.eks. det såkaldte "kost- og logi-beløb", som fastsættes af Socialministeriet. I 2016 lyder det på 174 kr. pr. døgn til børn under 10 år og 186 kr. i døgnet til børn og unge over 10 år. Socialministeriet har ligeledes fastsat faste takster til lommepenge.

Karsten har fuldtidsjob som sælger. Hans hustru er »købt til at gå hjemme«, som han siger. For det har familien hidtil fået otte vederlag, svarende til ca. 32.000 kr. om måneden før skat. Nu vil kommunen sætte familien ned på tre vederlag.

»Så har man 12.000 kr. tilbage. Det er brutto. Man har ingen pension, det skal man selv spare sammen, så er de første 5-6.000 kr. lagt til side. Derudover: Vi skal arbejde 24 timer i døgnet. Vågner barnet om natten, skal vi trøste. Ringer de fra skolen, fordi barnet ikke kan være der længere, skal vi komme. Det svarer til, at man har en timeløn på 17 kr. Er det en høj løn?« siger han.

Karsten understreger, at det hele ikke handler om økonomi, men om de samlede rammer for at kunne tage vare på et anbragt barn.

I Randers Kommune lød de samlede årlige udgifter pr. anbragt i en plejefamilie - inklusive sagsbehandling m.v. - i 2014 på 399.000 kr. i gennemsnit. Til sammenligning kostede en plads på et socialpædagogisk opholdssted i gennemsnit 869.000 kr.

Thomas Vorre-Grøntved, formand i Plejefamiliernes Landsforening, fortæller, at den typiske plejefamilie får mellem tre og fem vederlag - altså mellem 12.000 og 20.000 kr. - om måneden. Dagpengesatsen er op til ca. 18.000 kr. om måneden.

»Når familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet osv. og har to kroner at leve for, hører det, kan de slet ikke forstå det. Jeg kan godt forstå, at de reagerer. Men et eller andet sted er det arbejde. Vi prøver at rydde op i forhold til børn, der er blevet spoleret. Det er godt nok svært nogle gange. Det skal man selvfølgelig honoreres for,« siger han.

Samtidig siger Thomas Vorre-Grøntved, at familien selv skal betale, hvis et plejebarn f.eks. dyrker en fritidsaktivitet, ganske som den skal betale for de biologiske børn.

Det spiller en stor rolle, om en plejefamilie har økonomien i orden, når den skal godkendes af socialtilsynet. Økonomi er et af de 10 kriterier, familierne bedømmes på i Socialstyrelsens kvalitetsmodel på området.

»Det er væsentligt, at plejefamilien har økonomiske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse f.eks. i forhold til familiens bolig og fysiske rammer,« står der i Socialstyrelsens kvalitetsmodel.

I Randers Kommune erkender Anders Buhl-Christensen (V), formand for Børne- og skoleudvalget, at nogle familier står til en stor økonomisk nedgang.

»Det er store tal, derfor er netop de familier budt ind til samtale. Man må finde ud af, hvordan man afbøder konsekvenserne,« siger han og påpeger, at nedsættelsen af vederlag vil ske forskudt, så deres økonomi ikke ændrer sig fra den ene dag til den anden.

»Vi har været alle sager igennem med tre forskellige sagsbehandlere, så vi er sikre på en ensartet behandling. Man har fundet ud af, at en lang række plejefamilier ikke løbende har fået sænket deres vederlag, som de skulle.«

Randers Kommune holder løbende møder med en styregruppe af plejeforældre fra kommunen for at løse situationen. Næste møde afholdes onsdag.

Karsten er ikke hans rigtige navn. Af hensyn til plejebarnet har Jyllands-Posten valgt at anonymisere familien.